Økologiske produkter

Bølger af økologiske varer strømmer ned i kunders indkøbskurve og har gjort det i mange år efterhånden. Indenfor vinbranchen er ca. 30 % af vinene nu økologiske eller bio. Mange vingårde er certificeret øko eller bio, men ligeså mange er ikke. Disse dyrker deres marker og vinificeringen økologisk, men vil ikke igennem det store bureaukrati det kan være, at blive certificeret. Læs mere...
Pris
kr  - kr
BrickGinOrganicTyskland-20
150,00 kr
4,0 vivino
DomaineRieflLandmannGewurztraminerOrganic-20
4,2 vivino
DomaineBegudeSipionaVinorangenaturel-20
3,8 vivino
COSFrappatoTerreSicilianeIGPSicilien-20

Verdens forbrugers indkøbsvaner er kraftigt ændret og bliver ved med at ændre sig og vinbranchen er fuldt med. I Wineboutique øger vi hele tiden sortimentet af øko og bio vine. En sådan vin behøver ikke at være dyrere end en konventionel vin og behøver ikke at smage bedre heller dårligere.

Øko og Bio vine dyrkes alle steder, men Frankrig er i øjeblikket foregangsland. Også Italien og Spanien er store øko og bio vinlande. Tyskland følger nu efter.

Øko og bio vine sås tidligere ned på af mange forbrugere, men i dag er der ikke længere nogen diskussion om, at man kan lave lige så god vin på denne måde som på den konventionelle.

Fundamentet i økologisk vindyrkning er forbuddet mod herbicider (ukrudtsmidler) og syntetisk kvælstofgødning. Det er dog tilladt for økologerne at sprøjte med henholdsvis svovl og kobber for at bekæmpe de to svampesygdomme oidium og meldug, som ellers er i stand til at ødelægge hele høsten. Ikke mindst kobber er økovinens akilleshæl, eftersom dette tungmetal ophober sig i jorden. Her er EU-grænsen for øko Vin er seks kg per hektar. Dette dog ikke noget problem, hvis der er nok organisk materiale i jorden. Desuden bindes kobber af gæringen og efterlades således ikke i den færdige vin.

Den biodynamiske dyrkningsform kan ses som en overbygning på økologien, mange biodynamiske producenter er således også økologisk certificeret. Hvor den økologiske bonde dog ikke sprøjter med noget som helst (bortset fra svovl og kobber), benytter biodynamikeren en række præparationer i marken. For eksempel diverse urteudtræk og den berømte horngødning, hvor man fylder kohorn med komøg og graver dem ned i jorden vinteren over. Når hornene graves op igen, er møget blevet til humus som »dynamiseres« ved oprøring i vand og derefter sprøjtes udover markerne ved solopgang.

Den biodynamiske bondes arbejde foregår efter en astrologisk kalender udvirket af Maria Thum, mens selve filosofien er baseret på otte foredrag om landbrug afholdt af filosoffen Rudolf Steiner i Polen juni 1924 og nedskrevet i bogen »Landbrugskurset«. Filosofien går ud på, at der eksisterer en symbiose mellem planten, jorden og kosmos, som mennesket gennem traditionelt landbrug har sat ud af balance. Formålet med den biodynamiske metode er således at genetablere denne naturlige balance.

Naturvin har dog alle dage været et flydende begreb, fordi der stadig ikke findes en officiel eller lovmæssig definition på, hvad en naturvin er. I Frankrig, Spanien, Tyskland og andre vinproducerende lande findes der flere forskellige producent-sammenslutninger med egne regler for, hvad der er tilladt lokalt.

  • Økologi eller biodynamik er en selvfølge, og som hovedregel kan man sige, at naturvin fremstilles ud fra princippet om hverken at fjerne fra vinen eller tilsætte den noget. Antitesen til industriel vinproduktion, som i EU tillades tilsætning af mere end 50 forskellige tilsætningsstoffer.
  • De fleste naturvine er hverken klaret eller filtreret på nogen måde, og i vinkælderen gæres der udelukkende med hjælp fra naturligt forekommende gær, som findes på druerne. Tilsætning af svovl undgås helt eller minimeres så meget som overhovedet muligt. Nogle producenter tilsætter en lille smule svovl ved flaskning af vinene for at undgå oxidering. Brug af nye egetræsfade ses ganske sjældent. I stedet opfostres vinene på brugte fade eller ståltank for at bevare et så naturligt og usminket udtryk af druen som muligt.