- Beskrivelse
Med Chianti Classico Riserva fås et dybere udtryk for Sangiovese og en velduftende vin med dybde i smagen og en klassisk tanninstruktur
og opløftende syrespændstighed. Det er måske især denne typiske syrestruktur, der gør vinen så gastronomisk velegnet, især til mere rige retter med saucer og kød fra lam, ged, okse, gris og efterårets hårvildt. I de senere år har man arbejdet på at bringe fadpræget ned i vinene, og det er en tendens, der også bemærkes i den balancerede og velafstemte Chianti Classico Riserva.Ca. 20 dages maceration (udblødning) på temperaturkontrollerede ståltanke. 50% af vinen er lagret 18 måneder på cementtanke, og den anden halvdel er lagret 18 måneder på franske tonneaux fade, medium toast. Dernæst 6 måneders flaskelagring før frigivelse.
Se vingårdens hjemmeside HER - og en lille video fra gården HER - udforsk Chianti HER
- Hvad anmelderne siger
- Blandt top 10% af alle vine i verden
- Område og Producent
Chianti: Et bredt begreb der omfatter vin fra hele Chianti-zonen, hvoraf den største del kommer fra syv specifikke underzoner med præcis betegnelse. Al Chianti skal som minimum opfylde visse krav, mens vinene fra de syv underzoner på visse områder har skærpede krav. Fælles for al Chianti er, at druebasen udgøres af 75-90% Sangiovese, 5-10% Canaiolo Nero og 5-10% Trebbiano eller Malvasia.
Chianti Classico: Den mest strikse og velansete Chianti-zone. Betegnelsen “Classico” henfører til den oprindelige og centrale del af distriktet, som altså stadig nyder den højeste status. Ud over D.O.C.G.-status har Chianti Classico
deres eget konsortium “Gallo Nero”, der ud over at varetage et vigtigt markedsføringsarbejde også fungerer som et ekstra kontrolorgan for vinenes kvalitet. Medlemskab er frivilligt, men langt de fleste producenter i Classico-zonen er med. Symbolet for medlemskab er en sort hane (Gallo Nero), som mange sikkert vil nikke genkendende til.Vingården Bibbiano ligger i Castellina in Chianti. Castellina var, med Gaiole, Radda og Greve, blandt de fire oprindelige kommuner i Chianti Classico, der nu omfatter i alt ni kommuner. Bibbiano ligger i et område, hvor der med sikkerhed er dyrket vin og oliven siden 1100-tallet. Ejendommen er grundlagt i 1865 af familien Marzi Marrocchesi. Familien har i alt 220 ha jord, hvoraf størstedelen er beplantet med skov og oliventræer.
De nuværende ejere, Tommaso og Federico Marzi Marrocchesi, har i alt 28 ha til rådighed for vinproduktion. De får hjælp af ønologerne Giulio Gambelli og Stefano Porcinai. Orienteringen for vinproduktionen søger at forene det traditionelle med det moderne. I dag ejer familien 28 ha. fordelt på to marker: Capannino og Montornello, der ligger små tyve kilometer nord, nordvest for Siena. I forhold til andre Chianti-producenter hører Bibbiano blandt de absolut mindre.
Vinhuset laver venlige og imødekomne Chianti, og priserne er i forhold til kvaliteten meget konkurrencedygtige. Man koncentrer sig vinmæssigt ikke hos Bibbiano om andet end at lave god Chianti. I alle Bibbianos Chianti benytter man sig af de traditionelle druer. Her bruges ingen Merlot eller Cabernet Sauvignon til at gøre vinene mere internationale. I stedet arbejder Bibbiano ligesom andre gode Chianti-producenter med at forbedre Chianti. Den traditionelle Chianti indeholdt f.eks. en lille andel, hvide druer, hvilket de fleste i dag er enige om forringede vinen. Senere tillod man en andel franske druer i Chianti. Vinene blev mere ’internationale’ og man spurgte sig selv, hvorfor drikke Chianti, hvis det skal smage som så meget andet. Den sidste udvikling går hen imod at benytte de lokale blå sorter, men selvfølgelig udnytte den viden man har i dag til at lave rene Chianti uden ’staldpræg’. Man går til markarbejdet med en seriøsitet, hvilket ses i form af grønthøstning og i den manuelle udvælgelse af druerne.