Skotlander Rum V - 1'st udgaven - nummereret og meget sjælden. Leveres i original stofpose

3.500,00 kr

 

'I'm sailing '

Vi har aldrig hørt om en rom der har, om ikke sejlet på de 7 have, så sejlet de danske farvande tynde i to år.1400 sømil er det blevet til og på den rejse har rommen lagret i bugen på en gammel dansk skonnert. Vi har store forventninger til denne verdensnyhed fra den danske rommager Skotlander. Hans rom går allerede verden rundt og nu har du muligheden for at købe en rom, hvoraf der kun er lavet 700 flasker til hele verden.

Indhold i CL50
TypeRom
DyrkningsmetodeØkologisk
LandDansk
Alkohol61,6 %
2 stk. På lager
tabs-icon1 Duft

Frugt, sødme, karamel

tabs-icon2 Smag

Smag: Brændte figner, sukker, nødder, tydelig alkohol

Beskrivelse

Skotlander Spirits har taget romproduktionen op i Danmark. Igen, fristes man til at sige. For der var engang for meget længe siden, hvor det faktisk var de vesteuropæiske lande, der dominerede den traditionsforbundne romproduktion.
Eventyret tog nemlig sin begyndelse helt tilbage i 1600-tallet og nærmere bestemt i det caribiske øhav, hvor de prægtige sejlskibe fragtede deres gods. På de caribiske øer blev den liflige rom produceret, så de ædle dråber kunne fragtes om bord på skibene og gøre sømændenes strabadsfyldte, lange hjemfærd, bare nogenlunde tålelig.

Skipperen Jess er kaptajn på Skonnerten Mira bygget i 1898.
I lastrummet på hans skib installerede Skotlander fire gamle PX sherry tønder med rom.
Rommen har nu lagret på bølgeskvulp og temperaturudsving. Og så har den fået 1.400 sømil på de danske farvande.
Rommen er destilleret på pot still udfra en sydamerikansk sukkerrørmelasse og vand fra egen boring i Nordjylland.
Grundet det danske klima fermenterer rommen i op til 10 gange så lang tid som traditionelle rom, hvilket giver mange flere smagsnuancer.

Obs: produceres i 50 cl. fl. Er i særdeleshed et investeringsobjekt, da det er første udgave af denne type rom. Kun 700 fl. blev lavet.

 Skotlanders hjemmeside HER

Se video fra Rombunkeren HER

Se en fantastisk video fra skonnerten Mira HER

Hvad anmelderne siger

“Selv er jeg ved at være en smule træt af så meget sukker i spiritus, så jeg havde høje forventninger til den lille nye rom fra Danmark. Og jeg blev glad. Skøn parfumeret næse, med både kokos, vanille, florale noter og et lille røgstrejf”. – Anders Halskov-Jensen, JYLLANDS-POSTEN – artikel “En kobber-agtig farve glinser i solen, mens duften er intens af nødder og rosiner. Og smagen er rig, fuld af tørret frugt og uden alt for megen sødme”. – Mikkel Bækgaard, Havnefronten Awards: GULD, The RumXP Tasting Competition, Miami 2016.

Område og Producent

Anders Skotlander siger:

"I 2013 startede romeventyret i Danmark. Vi brugte over et halvt år på at udvikle opskriften, finde de rette råvarer og lave vores design. I april 2014 var vi helt klar og lancerede Rum I med en vis ærefrygt. Rum I er en lys rom, der tog anmelderne med storm og efterfølgende vandt over 5 internationale priser, blandt andet guldmedalje i Miami og Berlin, sølvmedalje i New York og San Francisco samt prisen som verdens bedste premium romdesign. Det er en limited edition i bare 1.000 flasker. Og hvorfor nu det? Fordi vi ikke vil blive en romfabrik.

Alle vores rom skal laves med kærlighed. Hellere få flasker i en enorm høj kvalitet end det modsatte. Havtorn og lakrids: Eventyret var i gang og vi lavede en masse rom vi lagde på egetræsfade. Den rom kommer vi tilbage til, for det tager nemlig tid at modne rom. I ventetiden lavede vi to “spiced rum” (altså rom der ikke lagrer på egetræsfade, men på anden måde får smag). Rum III lagres på havtorn og Rum IV lagres på lakridsrødder, begge varianter blev også lavet i bare 1.000 flasker. De blev en kæmpe succes og det nordiske udtryk i vores rom, blev populært i hele verden. Rum III med havtorn vandt blandt andet guldmedalje i Miami i 2015 og sølvmedalje i San Francisco. Egetræ giver sødme og farve. Vi mangler jo Rum II tænker du. Korrekt. Den blev så lanceret i oktober måned 2015, vi har ikke gjort et stort nummer ud af det, for det blev til bare 77 flasker.

Vi har også lagt 400 liter rom på gamle egetræstønder på træskonnerten Mira bygget i 1898 og den rom får navnet Rum V og lanceres først i sommeren 2016. Så har vi været igennem alle limited Skotlander Rum, altså begrænset antal flasker til en lidt højere pris. Verdens bedste rom: I april 2015 lancerede vi en helt ny rom, Skotlander White, den er ikke limited, selv om de fleste af verdens romproducenter nok ville grine af os, hvis de ved vi kun laver 1.200 flasker i hvert batch. Skotlander White minder i smag om Rum I, men er lidt mere tilgængelig, faktisk vandt den Best In Class i Miami 2015, altså blev den kåret til den bedste rom i verden i sin kategori. Vi var helt vildt glade. I oktober 2015 lancerede vi Skotlander Whites storebror. Samme rom har ligget på små egetræsfade og givet sødme og farve, den kalder vi Skotlander Cask. Faktisk var vi ikke alene om at udvælge den. 500 danske romdrikkere hjalp i en stor blindsmagning med at vælge netop den rom som deres favorit.