- Beskrivelse
Ifølge AOC-lovgivningen for markedsføring af cognac må man kun påføre ”VSOP” på flaskens etikette, hvis spiritussen har tilbragt minimum 4 år i egetræsfade. Denne V.S.O.P Cognac er dog intet mindre end 6 år gammel og holder derfor samme standard som mange X.O. aftapninger på markedet.
Se en video fra Roullet Cognac HER
Roullet husets hjemmeside HER
- Område og Producent
I næsten 250 år har familiens efterkommere og kældermestre skabt store spiritusoplevelser under Roullet-varemærket, samt videregivet deres erfaringer fra århundrede gamle traditioner, som er gået i arv fra generation til generation.
I dag holder Mathias Paul Roullet (niende generation i familien) et vågent øje med Roullet Cognac huset og viderefører familiens traditioner. Virksomheden råder over mere end 200 hektar vinmarker, hvoraf størstedelen (ca. 140 ha) er placeret i Fins Bois, det historiske hjemland for Roullet - Foussignac og Migron. Omkring 30 hektar er beliggende i hjertet af Grande Champagne i Saint-Preuil og Segonzac.
De har desuden også vinmarker beliggende i Maleville, Grande Champagne (18 hektar), og i Sainte-Lheurine, Petite Champagne (16 hektar). Kun ”eau-de-vie” destilleret af druer fra familiens marker bruges til Roullet Cognac. Destillationen foregår i to små alambics (15 og 18 hl), som ifølge traditionen er håndlavet i kobber. Kun cognac af høj kvalitet, XO og HERITAGE (modnet i mindst 15 år) samt RESERVE DE FAMILLE (ældre end 40 år), er modnet på familiens ejendom. Familien benytter sig af fransk egetræ fra Limousin og lagingen sker i fugtige kældre, som stammer helt tilbage fra Henry IVs tid. Fornyelig lancerede familien en V.S.O.P aftapning som noget helt nyt i Roullet-serien.