Gin
De senere år er tusindvis af destillerier dukket op, med deres egen opskrift og historie. Samtidig er eksisterende destillerier, som f.eks. dem der laver rom og whisky, begyndt at lave deres egen gin.
Gin er destillatet af en ren sprit, hvorved der er tilsat forskellige ingredienser også betegnet af det engelske ord ”botanicals”. Disse botanicals kan være koriander, lemonskræl, ingefær, blomster eller andre skægge ting. Det er her kun fantasien som sætter grænser. Hver eneste gin i vores sortiment har dens særpræg. Et særpræg der også har indflydelse på om den kan drikkes alene, som en Ginlikør altid kan eller som en almindelig gin nogle gange kan. Langt de fleste kræver en tonic og isklumper, samt evt. lidt garniture.
Historien om gin går tilbage til den hollandske Genever og bliver modificeret til den engelske gane, da den i 17oo tallet oversvømmer England. På hvert gadehjørne skyder der et lille destilleri op og på et tidspunkt konsumeres der så meget gin, at mange destillerier springer over hvor gærdet er lavest og laver i bedste fald en væske der kan betegnes som rævepis. For at skjule det dårlige produkt tilsættes sødestoffer og den tradition kan man faktisk se i dag, hvor en sødet gin kaldes for en OLD TOM GIN. Modsat gamle dage er det i dag ikke rævepis.
En anden variant indenfor gin er NAVY STRENGTH, hvilket er en gin som skal være på 56 % alkohol eller derover. Grunden til betegnelsen Navy Strength er den, at på de britiske orlogsfartøjer, skulle den gin, som iflg. overenskomst, være på mindst 56 %. En anden fordel var også, at når lunterne til kanonerne blev våde kunne man dyppe dem i ginnen og så kunne de antændes hvis ginnen var over 56 %.
Varianten LONDON DRY GIN må ikke indeholde tilsat sødning på mere end 0,1 gram sukkerarter pr. Liter af slutproduktet, heller ikke farvestoffer eller andre tilsatte ingredienser bortset fra vand. Den overvejende smag skal være enebær. Betegnelsen London gin kan suppleres med udtrykket tørt. Mindste alkoholstyrke er 37,5%.
I Wineboutique fører vi gin fra hele verden, men har et specielt fokus på nordiske gin. Vi har masser af forskellige gingaver, som vi gerne sender over hele landet. Vi har også tonics. Både til den meget smagende gin og til den milde gin.
Vi afholder rigtig mange ginforedrag og arrangementer hvor vi smager gin med forskellige temaer. Danske gin. Nordiske gin, London Dry Gin eller andre spændende gin. Se med på vores arrangementskalender eller gå ind på siden hvor vi giver tilbud på arrangementer både i Wineboutique, i virksomheden, forsamlingshuset eller hos dig privat. Du kan også følge os på vores Facebookside.