Wolfrest Dry Gin - Piemonte - Italien

295,00 kr

 

"Ulven er her"

Følg ulvenes rute fra den centrale del af Italien til Langhe Hills i nord, hvor de vilde ulve igen har fundet sig til rette. Wolfrest Gin tager dig med på en smagsmæssig rejse via ulvenes rute.

Til Wolfrest Gin har man udvalgt de bedste italienske botanicals, som ulvene mødte under rejsen for at vende tilbage til Piemonte. Wolfrest Gin er lavet med et udvalg af syv botanicals der alle vokser og udvælges i den italienske natur. Disse urter og frugter er typiske for det italienske territorium og middelhavsklimaet.

Leveres i flot gavekasse fra producenten

 

TypeGin
Indhold i CL50
LandItaliensk
OmrådePiemonte
Alkohol43 %
1 stk. På lager
tabs-icon1 Duft

De blomstrede noter som findes i duften af denne gin, er fra blade fra hyldeblomsten, som vokser vildt i skove nær søer og floder.

tabs-icon2 Smag

De mest karakteristiske smagselementer i ginnen kommer fra Langhe i Norditalien. Ristede hasselnødder fra Langhe er bl.a. med til at harmonisere ginnen og passer perfekt med tilsætningen af laurbærblade, timian og vild rosmarin - alle samlet i området omkring Montelupo Albese (Ulvebjerget).

Beskrivelse

Omkring 1920 forsvandt de vilde ulve fra Nordvest Italien. Landmænd og jægere udryddede ulvene i og omkring Piemonte, og den naturlige Italienske ulv overlevede kun med nød og næppe, og kunne i en lang årrække udelukkende findes i Appenninerne, Central Italien. Men fra 1970 begyndte man fra den italienske stat at beskytte ulvene, hvilket resulterede i at de vilde ulve begyndte at søge op i landet. For et par år siden nåede ulvene så op til deres hjemsted for foden af Montelupo Albese, som bogstaveligtalt kan oversættes til ”Ulvebjerget”. I dag kan man altså på ny finde ulvene gående frit i skovene, vinmarkerne og bland hasselnøddetræerne i Langhe Hills-området.

Først og fremmest er der tilsat Umbrian-enebær samt Pernambucco-appelsiner fra Liguria-regionen. De fem andre botanicals kommer fra Piemonte, hvor denne gin ligeledes er destilleret.

Se deres hjemmeside HER

Område og Producent

Valentina & Giovanni siger: Vi fik idéen til Wolfrest Gin på en vinter aften, i vores hjem, der ligger i Montelupo Albese. En lille landsby i hjertet af Langhe. Vores landsby ligger på toppen af en Langhe-bakke, ikke langt fra det liguriske hav, hvor de milde havbriser tit kommer ind over os.. Vi ønsker at reflektere vores bakker, kendt verden over for den prestigefyldte Barolo vin, og indarbejde vores yndlings og mest repræsentative botanicals fra området; Hasselnødder og Middelhavs Urter, der i disse lande vokser frodig og parfumeret.

Som et familieprojekt, er denne Gin født af vores personlighed og færdigheder, så forskellige, men samtidig komplementære. I flere måneder har vi arbejdet på en eksklusiv opskrift for at finde den rette balance og det bedste botaniske udtryk. Med samme omhu skaber vi personligt alle aspekter af kommunikation, fotografi, illustrationer og emballage, forsøger at indgyde jer den samme lidenskab, som vi har for dette projekt.

98913_montelupo_albese_montelupo_albese