3,7 vivino

Bibbiano - Chianti Classico - DOCG

185,00 kr
  • Køb 3 for 165.00 pr. fl. og spar 11%

 

"Den autentiske"

Vi har her fundet en rigtig type Chianti Classico. Og hvad er så det? - Jo når man kan smage Sangiovese druen hele vejen igennem. Den er nemlig rygraden i en rigtig Chianti Classico. 

TypeRødvin
Indhold i CL75
DyrkningsmetodeØkologisk
LandItaliensk
OmrådeChianti
FyldeBlød og Rund, Frisk, Frugtig, Tør
DruerSangiovese
God TilBløde Oste, Grillede retter, Lyst Kød, Pasta, pizza og risotto
År2020
Alkohol14,5 %
Vivino3,7
12 stk. På lager
tabs-icon1 Duft

Intenst rubinrød. Ren, frisk typerigtig næse, der genkalder kirsebær, blå blommer, tobak og lakrids.

tabs-icon2 Smag

I munden medium smagsfylde med spændstig, nuanceret frugt og god smagslængde.

Beskrivelse

Druerne til denne vin håndhøstes og selekteres typisk i den anden halvdel af september og forud er gået en seriøs tilgang i marken. Tanken er at lave en værdig Chianti Classico, der er nuanceret og frugtdreven og således ikke er forstyrret af sekundæraromaerne fra træ. Hermed opnås også en ønskværdig spændstighed i vinen, der fremtræder elegant og aldrig snerpende, og med en meget fin koncentration og harmoni. Vinen er appellerende og drikkeværdig fra frigivelsestidspunktet, og den er også gastronomisk alsidig og velegnet. Her er således en mulighed for at smage et balanceret og særdeles interessant udtryk for Toscanas store blå drue, Sangiovese i den behagelige ende af prisskalaen.

Se vingårdens hjemmeside HER - og en lille video fra gården HER - udforsk Chianti HER

Hvad anmelderne siger
price_qpr
Høj kvalitet for pengene. Lignende vine koster normalt 14 gange mere
Område og Producent

Chianti: Et bredt begreb der omfatter vin fra hele Chianti-zonen, hvoraf den største del kommer fra syv specifikke underzoner med præcis betegnelse. Al Chianti skal som minimum opfylde visse krav, mens vinene fra de syv underzoner på visse områder har skærpede krav. Fælles for al Chianti er, at druebasen udgøres af 75-90% Sangiovese, 5-10% Canaiolo Nero og 5-10% Trebbiano eller Malvasia.

Chianti Classico: Den mest strikse og velansete Chianti-zone. Betegnelsen “Classico” henfører til den oprindelige og centrale del af distriktet, som altså stadig nyder den højeste status. Ud over D.O.C.G.-status har Chianti Classico
deres eget konsortium “Gallo Nero”, der ud over at varetage et vigtigt markedsføringsarbejde også fungerer som et ekstra kontrolorgan for vinenes kvalitet. Medlemskab er frivilligt, men langt de fleste producenter i Classico-zonen er med. Symbolet for medlemskab er en sort hane (Gallo Nero), som mange sikkert vil nikke genkendende til.

Vingården Bibbiano ligger i Castellina in Chianti. Castellina var, med Gaiole, Radda og Greve, blandt de fire oprindelige kommuner i Chianti Classico, der nu omfatter i alt ni kommuner. Bibbiano ligger i et område, hvor der med sikkerhed er dyrket vin og oliven siden 1100-tallet. Ejendommen er grundlagt i 1865 af familien Marzi Marrocchesi. Familien har i alt 220 ha jord, hvoraf størstedelen er beplantet med skov og oliventræer.

De nuværende ejere, Tommaso og Federico Marzi Marrocchesi, har i alt 28 ha til rådighed for  vinproduktion. De får hjælp af ønologerne Giulio Gambelli og Stefano Porcinai. Orienteringen for vinproduktionen søger at forene det traditionelle med det moderne. I dag ejer familien 28 ha. fordelt på to marker: Capannino og Montornello, der ligger små tyve kilometer nord, nordvest for Siena. I forhold til andre Chianti-producenter hører Bibbiano blandt de absolut mindre.

Vinhuset laver venlige og imødekomne Chianti, og priserne er i forhold til kvaliteten meget konkurrencedygtige. Man koncentrer sig vinmæssigt ikke hos Bibbiano om andet end at lave god Chianti. I alle Bibbianos Chianti benytter man sig af de traditionelle druer. Her bruges ingen Merlot eller Cabernet Sauvignon til at gøre vinene mere internationale. I stedet arbejder Bibbiano ligesom andre gode Chianti-producenter med at forbedre Chianti. Den traditionelle Chianti indeholdt f.eks. en lille andel, hvide druer, hvilket de fleste i dag er enige om forringede vinen. Senere tillod man en andel franske druer i Chianti. Vinene blev mere ’internationale’ og man spurgte sig selv, hvorfor drikke Chianti, hvis det skal smage som så meget andet. Den sidste udvikling går hen imod at benytte de lokale blå sorter, men selvfølgelig udnytte den viden man har i dag til at lave rene Chianti uden ’staldpræg’. Man går til markarbejdet med en seriøsitet, hvilket ses i form af grønthøstning og i den manuelle udvælgelse af druerne.