Elg G&T Bubbles - Dansk gin & Tonic med bobler

195,00 kr

 

"New Kid Gin"

Henrik Elsner, som ejer det berømte Elg gin i Nordsjælland har tænkt idéen, Gin & Tonic på en Champagneflaske. Færdigblandet kvalitetsgin og Tonic. What's not to like?

 

TypeGin
Indhold i CL75
LandDansk
Alkohol12,5 %
3 stk. På lager
Beskrivelse

Grundlægger og ejer af ElgSpirits Henrik Elsner har en bredt sammensat baggrund om kemiker, som gastronom, og som dansk vinavler. Der blev derfor investereret i et avanceret tysk destillationsapparat, der er blandt verdens bedste – State of the Art. Selve Destilleriet blev bygget med udsigt over Esrum Sø i de smukkest tænkelig omgivelser. Her kan naturen konstant inspirere, og der er plads til at dyrke sine lidenskaber, så der hele tiden kan ske produktudvikling.

Elg Spirits nye G&T er fremstillet af den guldvindende Elg No. 1 samt tonic fremstillet af Master distiller Henrik Elsner til netop denne G&T.

Elg Gin No. 1 er en krystalklar allround gin. Den er baseret på enebær, korianderfrø og danske gulerødder. Smagen er domineret af enebær.

De tre botanicals, som er i denne gin, destilleres på forskellig vis, for at opnå perfekte destillater med bedst mulig duft og smag. Specielt korianderfrø har mange uønskede smagskomponenter, der fjernes under destillationsprocessen. De danske gulerødder destilleres en gang om året i slutningen af juli.

Tonicvanden er baseret udelukkende på kinabark ekstrakt, citronsyre og sukker og indeholder ingen kunstige smags eller farvestoffer. Elg Gin Tonic har små fine bobler, som den fineste Champagne. Kan drikkes rent, med en citronskive kun fantasien sætter grænser - og husk altid masser af is.

Tappet på champagneflasker med korkprop. 75 cl. - Se en video hvor Henrik fortæller om Elg G & T bubbles HER

Se destilleriets hjemmeside HER

 

 

Hvad anmelderne siger

Elg Gin No. 1 har blandt andet vundet dobbelt guld på CWSA 2017 og Silver Outstanding ved IWSC 2016 & 2018 samt Guld Outstanding ved IWSC i 2020.

awards-no-1

IWSC 2019 Medals

Område og Producent

Destilleriet er etableret i 2009 og har produceret aquavit, absinth, marc og brandy. Brandy og marc er baseret på vindruer fra destilleriets egne vinmarker.

I dag er fokus på GIN! 

Destilleriet ligger tæt ved Fredensborg med jorde ned til Esrum Sø og har sin egen vinmark. Destillationen foregår med et tysk håndlavet kobberkolonne-destillationsapparat. Destilleriet har udstyr til tapning på stedet og rummer et hightech laboratorium med blandt andet en gaskromatograf, der bruges til kvalitetssikring.

Henrik Elsner er bioorganisk kemiker, og han er destilleriets Master Distiller. Henrik Elsners vision er at producere autentisk spiritus ved at kombinere godt håndværk med solid naturvidenskab.

I dag fremstilles seks forskellige ginner, der alle er baseret på de samme tre botanicals: Enebær, korianderfrø og fynske gulerødder. Ginnerne er compound-ginner, da hver enkelt botanical er destilleret separat og efterfølgende blandet. Alkoholen er kornsprit baseret på hvede. Der anvendes også udtræk (macerat) af enebær og violette gulerødder.

De tre botanicals destilleres på forskellig vis for at opnå et perfekt destillat med bedst mulig duft og smag. Specielt korianderfrø har mange uønskede smagskomponenter, der fjernes under destillationsprocessen.

Enebærrene kommer fra Makedonien, hvor de vokser vildt, og korianderfrø kommer primært fra Ukraine og Bulgarien. Gulerødderne fra Fyn er høstet i slutningen af juli, og de destilleres indenfor 24 timer for at opnå den friske gulerodssmag.
De individuelle produktionsmetoder giver en ekstraordinær præcision og sikrer gintyperne hver deres personlige smag, duft, og farve.

Alle gintyperne har relativt høje alkoholprocenter, da de indeholder betydelige mængder af æteriske enebærolier. Olierne er tungtopløselige i vand, og derfor kræves der mere alkohol, så de kan holdes opløste i ginnen gennem længere tid.

unnamed_1