GLENDRONACH SINGLE CASK 1994 21 YEARS OLD - Silver Seal

3.500,00 kr

 

'Are you single?'

Denne single cask GlenDronach er blevet lagret i hele 21 år, og har tilbragt sit liv på et fad, der tidligere indeholdte Pedro Ximenez Sherry. Whiskyen er tappet ved fadstyrke, holder 54,1 % alkohol og er en sherrybombe af de helt store!

Der er kun tappet 431 flasker af denne unikke whisky. Alle flaskerne kommer fra samme fad.

 

TypeWhisky
Indhold i CL70
LandScotland
OmrådeHighland
År1994
Alkohol54,1 %
tabs-icon2 Smag

Traditionelt har GlenDronach noter af julekage, valnødder, orangeskal, figner og dadler. Det er en af de bedste oplevelser jeg har haft, men jeg elsker også whisky som er lagret og modnet på gamle sherry fade.

Beskrivelse

Glendronach har sat sig tungt på whiskytronen som et af de mest eftertragtede og højagtede destillerier i Skotland. Efter at være blevet lukket i 1996 vågnede det gamle destilleri atter til dåd, da produktionen genopstartede i 2002, og siden er Glendronach gået fra succes til succes. I dag spiller de i samme liga som de største og mest berømte destillerier, og har skubbet nogle af whiskyindustriens mastodonter til side med deres perlerækker af forrygende single cask-whiskyer. Glendronach + Sliver Seal er lig med tårnhøj kvalitet!

Silver Seal Whisky Company er en italiensk uafhængig aftapper af både whisky og rom. Firmaet som blev grundlagt i 2000 ejes og drives af Massimo Righi, som køber fade produceret på forskellige destillerier, og flasker dem under eget mærke. Silver Seal udspringer af det hedengangne firma Sestante, som Massimo selv var med til at starte i 1979.

Massimos motto og virksomhedens slogan er; “…excellence cannot be for everyone…“, og det skinner igennem i alle deres aftapninger. Silver Seal laver meget få aftapninger hvert år, og tapper kun de allerbedste fade på flaske.

Se en fin video om Silver Seal HER

Se en lang video, hvor vi besøger destilleriet HER

Område og Producent

Alle kan i princippet købe deres eget fad og tappe under eget navn, men det er en meget lille og lukket kreds som får tilbudt de bedste fade, direkte fra de bedste producenter. Massimo fortæller, at når et destilleri har et fad som er helt specielt så sender de ham en prøve, og på den måde modtager han hundredevis af prøver om året. Mange fade og destillerier bliver afvist i processen, og han er efter eget udsagn, ikke bange for at betale over 100.000 euro for de ”rigtige” fade.

Når han har fundet det helt rigtige fad lægges det til side, hvor det derefter lagre til perfektion. Så snart Massimo har købt et fad bliver det transporteret til hans egne lagerfaciliteter i Skotland, så fadet ikke på den ene eller anden måde bliver forbyttet med et andet. Her for fadet lov til at lagre videre indtil Massimo vurderer at fadet er klar til at blive tappet på flasker under navnet Silver Seal. Kunsten når man køber en yngre fad rom eller whisky til lagring er, at vide hvordan spiritussen vil udvikle sig over tid. Selvom Massimo er en mester i netop denne disciplin er der nogen gange fade som ikke udvikler sig som Massimo ønsker det. Disse fade bliver ikke tappet på Silver Seal flasker, men solgt videre til andre mindre kræsne spirituskøbmænd.

De fleste af aftapningerne flaskes som single cask ved en alkoholprocent fra 46 og op, hvilket gør, at hver udgave kun bliver produceret i et meget begrænset oplag på et par hundrede flasker. Flaskerne er nummereret med et samlet antal producerede udgaver, et enhedsnummer samt et evt. fadnummer. Derudover angives der ligeledes ofte hvor rommen/whiskyen er blevet destilleret, samt destillerings år og tappe år. Alle disse specifikationer er med til at give nogle yderst unikke og spændende rommer og whiskyer, som henvender sig til et helt specielt publikum. Silver Seal tapper desuden ikke kun rom og whisky men også italiensk Grappa, der bland andet bliver lagret på romfade.

Den nye serie af whisky og rom, som er blevet tappet i 2015, kaldes Wildlife Collection, og er kendetegnet ved et meget farverigt og livligt labelunivers, med billeder af papegøjer i junglen og store afrikanske dyr på savannen. Alle Silver Seal’s aftapninger er uden tilsat sukker og/eller karamel. Deres rom er helt igennem unik og ægte, og henvender sig til de helt store romnørder, og er bestemt gode samle- eller investeringsobjekter.

wswaanjou