Skotlander Cask, Mørk rom

495,00 kr

 

'Den anden'

SKOTLANDER ROM, er et nyt rom navn, som du vil komme til at kende og så er det oven i købet dansk. Anders Skotlander, som er kendt indenfor radio & tv, har på kort tid placeret sig på rom himlen. Medaljerne hagler ned over hans forskellige rom…

Indhold i CL50
TypeRom
DyrkningsmetodeØkologisk
Alkohol40 %
tabs-icon1 Duft

Vanilje og tropisk frugt i næsen.

tabs-icon2 Smag

En fantastisk fyldig og lækker mørk rom med dejlig fad smag, og karamelsødme fra den mørke melasse”

Beskrivelse

I 2013 startede romeventyret i Danmark. Skotlander brugte over et halvt år på at udvikle opskriften, finde de rette råvarer og lave hans design.
I april 2014 var han helt klar og lancerede Rum I med en vis ærefrygt. Rum I er en lys rom, der tog anmelderne med storm og efterfølgende vandt over 5 internationale priser, blandt andet guldmedalje i Miami og Berlin, sølvmedalje i New York og San Francisco samt prisen som verdens bedste premium romdesign. Det er en limited edition i bare 1.000 flasker. Og hvorfor nu det? Fordi de ikke vil blive en romfabrik. Alle vores rom skal laves med kærlighed. Hellere få flasker i en enorm høj kvalitet end det modsatte.

Skotlander Cask Rum er sød, mørk og fed med noter af karamel og lakrids.
Lagret i Nordjylland på små 40-liters sherrytønder, der giver en meget intens smag og farve på grund af den lille størrelse.
Herefter er den sødet en anelse med samme melasse som bruges til selve rommen.
Rommen er destilleret på pot still udfra en sydamerikansk sukkerrørsmelasse og vand fra egen boring i Nordjylland.
Grundet det danske klima fermenterer rommen i op til 10 gange så lang tid som traditionelle rom, hvilket giver mange flere smagsnuancer.
Det er en let drikkelig rom hvor de fleste kan være med, både eksperter og nybegyndere.


 Skotlanders hjemmeside her

Se video fra rombunkeren HER

Hvad anmelderne siger

“En fantastisk fyldig og lækker mørk rom med dejlig fad smag, og karamelsødme fra den mørke melasse”. – Sjønnes Barskab.

“Vanilje og tropisk frugt i næsen. En tør og let rom med nøddepræg, blommer og lette krydderier.”. – Whisky & Rom magasinet

Område og Producent

Anders Skotlander siger: I 2013 startede romeventyret i Danmark. Vi brugte over et halvt år på at udvikle opskriften, finde de rette råvarer og lave vores design. I april 2014 var vi helt klar og lancerede Rum I med en vis ærefrygt. Rum I er en lys rom, der tog anmelderne med storm og efterfølgende vandt over 5 internationale priser, blandt andet guldmedalje i Miami og Berlin, sølvmedalje i New York og San Francisco samt prisen som verdens bedste premium romdesign. Det er en limited edition i bare 1.000 flasker.

Og hvorfor nu det? Fordi vi ikke vil blive en romfabrik. Alle vores rom skal laves med kærlighed. Hellere få flasker i en enorm høj kvalitet end det modsatte. Havtorn og lakrids: Eventyret var i gang og vi lavede en masse rom vi lagde på egetræsfade. Den rom kommer vi tilbage til, for det tager nemlig tid at modne rom. I ventetiden lavede vi to “spiced rum” (altså rom der ikke lagrer på egetræsfade, men på anden måde får smag). Rum III lagres på havtorn og Rum IV lagres på lakridsrødder, begge varianter blev også lavet i bare 1.000 flasker. De blev en kæmpe succes og det nordiske udtryk i vores rom, blev populært i hele verden. Rum III med havtorn vandt blandt andet guldmedalje i Miami i 2015 og sølvmedalje i San Francisco. Egetræ giver sødme og farve.

Vi mangler jo Rum II tænker du. Korrekt. Den blev så lanceret i oktober måned 2015, vi har ikke gjort et stort nummer ud af det, for det blev til bare 77 flasker. Vi har også lagt 400 liter rom på gamle egetræstønder på træskonnerten Mira bygget i 1898 og den rom får navnet Rum V og lanceres først i sommeren 2016. Så har vi været igennem alle limited Skotlander Rum, altså begrænset antal flasker til en lidt højere pris. Verdens bedste rom:

I april 2015 lancerede vi en helt ny rom, Skotlander White, den er ikke limited, selv om de fleste af verdens romproducenter nok ville grine af os, hvis de ved vi kun laver 1.200 flasker i hvert batch. Skotlander White minder i smag om Rum I, men er lidt mere tilgængelig, faktisk vandt den Best In Class i Miami 2015, altså blev den kåret til den bedste rom i verden i sin kategori. Vi var helt vildt glade. I oktober 2015 lancerede vi Skotlander Whites storebror. Samme rom har ligget på små egetræsfade og givet sødme og farve, den kalder vi Skotlander Cask. Faktisk var vi ikke alene om at udvælge den. 500 danske romdrikkere hjalp i en stor blindsmagning med at vælge netop den rom som deres favorit.