- Beskrivelse
Cinqueterre, de fem jorde, udgøres af en serie af 5 mindre fiskerbyer på den italienske Riviera (Ligurien), beliggende i den østligste ende af den liguriske kystlinie, kendt som Riviera di Levante: Monterosso al Mare; Vernazza; Corniglia; Manarola og Riomaggiore. Landskabet her har en altopslugende fascinationskraft, med forrevne klipper, der mange steder synes at dykke direkte ned i det Tyrrhenske hav.
Cinqueterre DOC omfatter kun hvidvin, og foreskriver mindst 40% Bosco i blandingen, op til 40% Albarola og op til 20% andre druer, men Altare og Bonnani
foretrækker at udtrykke dyrkningshabitaterne med de lokale varietaler, og denne vin fremstilles med de vilde gærceller fra skindene og på stål og den laves med 1-4 dages maceration, for at ekstrahere mest mulig karakter, dybde og struktur. 90% Bosco, 10% Albarola, håndhøstede. Kortere tids flaskelagring tilføjer en Riesling-lignende mineralitet til udtrykket, der har et distinkt oceanisk præg.Vinen er fra marker med stærk oceanisk indflydelse på stejle, terrasserede klipper ved Riomaggiores kyst i Ligurien, ca. 600 moh, og planterne står i en tynd og sandholdig topjord på klippe og granit. Koldgæring på temperaturstyrede ståltanke med en kort maceration for at ekstrahere sanseproducerende aromatiske stoffer og give struktur. Vinen lagres på ståltanke for at sikre transparens og at de mest æteriske kvaliteter også lader sig påskønne.
- Område og Producent
Cinqueterre, de fem jorde, udgøres af en serie af 5 mindre fiskerbyer på den italienske Riviera, beliggende i den østligste ende af den liguriske kystlinie, kendt som Riviera di Levante: Monterosso al Mare; Vernaz-za; Corniglia; Manarola og Riomaggiore. Landskabet her har en altopslugende fascinationskraft, med for-revne klipper, der mange steder synes at dykke direkte ned i det Tyrrhenske hav, og Dante sammenlignede da også Cinqueterre med Skærsilds-bjerget i La Divina Commedia. Udsigterne er spektakulære her, ja, dramatiske, og Cinqueterre kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 1997 og har haft status af Nationalpark siden 1999. Der har været dyrket vin her på de faretruende stejle og irregulære skråninger siden oldtiden, hvor der er udsigt til den skumtoppede brænding.
Elio Altare, den uformelle leder af den revolutionære Barolo Boyskreds, der opstod mod slutningen af 1970’erne, blev senere fascineret af området og potentialet her, og i 2008 blev han og den lokale Antonio Bonnani enige om at lave vin sammen, og Altare blev medejer af ca. 2 ha jord ved Riomaggiore, og de begyndte samme år at fremstille vin under navnet Cantina Campogrande, som fortrinsvis dyrker de to autoktone grønne druer Bosco og Albarola. Hverken Bosco eller Albarola er synderligt aromatiske, men her giver de hvide vine med transparens og de tillader dyrknings-stederne at udtrykke sig og er i stand til, i de bedste vine, at formidle et indtryk af kystnærheden, brisen og det salte hav, og vinene udvikler på flaske en særlig mineralitet, og spektrografiske analyser viser, at de er særligt rige på salte, der afsættes på druerne af de vinde, der blæser ind fra havet. Ud over noter af citrus, æbler, bergamotte og tørret abrikos bemærkes også ofte mindelser om timian og salvie.