Marsala - "Florio" - Targa Superiore Riserva Semisecco DOC Millesimato

De alberello-dyrkede planter (Dyrkningsform hvor vinstokken ikke bindes op eller støttes men bærer sig selv. Bruges ofte under varme dyrkningsforhold, da planten selv bidrager med skygge). står ca. 50 moh, på marker med kystindflydelse og i en rød, sandet, næringsfattig jord. Grillo kan give en af Siciliens mest interessante hvidvine, men er også særlig fordi den kan yde en udsøgt og forfinet vin, når den fremstilles med tilstræbt oxidation, som det sker til Marsala. Targa er en forbløffende overdådig Marsala med et velmodnet og sammensat udtryk.

Vinen dyrkes i Provinsen Trapani, der udgør den vestligste del af Sicilien og som stort set udgør DOC-produktionszonen for hedvinen Marsala. Druerne er med stor modenhed og højt sukkerindhold, som håndplukkes og gæres med skindmaceration til en tør stærk hvidvin, som tilsættes vin-destillat, såkaldt mistella, som er ugæret sød druemost, og mosto cotto, kogt druemost, der i forening giver karakter og en mørkere farve og hæver vinens alkoholprocent, og den lagres i mindst 7 år på 1800 liters egefade og endnu to år på meget gamle 300 liters egefade.

Vingårdens hjemmeside HER

Under en storm i 1773 blev den engelske handelsrejsende John Woodhouse tvunget i land ved havnen i Marsala på Siciliens vestkyst, hvor han smagte den lokale vin perpetuum, der blev lagret på træfade og på en måde, der også kendes fra det spanske solera system, en proces, der i princippet kan fortsættes i en uendelighed, fordi man kan blive ved med at friske indholdet op, ved at introducere ung vin. Vinen var en forholdsvis tør, stærk, oxidativt præget hvidvin – en følge af, at fadene ikke fyldtes helt op - som faldt i Woodhouses smag, og den har formentlig mindet ham om Sherry. Han besluttede at fylde sit skib med den lokale specialitet, som han tilsatte en brandy, så vinen kunne ramme en britisk smag og i velpræserveret tilstand kunne nå frem til den britiske kyst. Den vin han hermed frembragte har i stil været tæt på en Marsala Vergine Soleras. Eksperimentet blev en succes, og blev kendt som Marsala og allerede i 1773 etablerede Woodhouse et firma, der fremstillede og afskibede Marsala til England, hvor vinen blev populær og siden kom også andre producenter til. I 1832 opførte Vincenzo Florio en stor cantina i havnebyen og i 1833 opkøbte han jord for at kunne dyrke vin og lave sin egen Marsala og grundlagde dermed Cantine Florio, der historisk har etableret sig som områdets førende producent. Florio anvender næsten udelukkende den mest anerkendte drue, den buskdyrkede Grillo, til deres forskellige Marsala-typer, men man laver eksempelvis også passito-vine fra Pantelleria og de Lipariske øer. Marsala er en vino liquoroso og er en paraply-betegnelse for en række hedvine, der varieres gennem forskelle i lagring, farve og sødmegrad, men ofte har vinene mindelser om nødder, abrikos, honning, brun sukker og tørrede svampe, og de er anvendelige i mange gastronomiske sammenhænge.