TAYLOR'S 20 years old tawny - 5 liters flaske i smuk original trækasse

Vintage portvin bliver ofte fremhævet som den mest aristokratiske vin. Men RICHARD MAYSON argumenterer for, at en 20 år gammel tawny kan tilbyde en større samlet drikkeglæde.

"Alle gode vine bliver lavet på vingården – med én bemærkelsesværdig undtagelse. En fantastisk tawny portvin bliver også lavet i smagelokalet.

Vine, der sættes til side for at blive en del af denne kæde af lagrede tawnies, udvælges blandt de fineste portvine, normalt efter at have dannet den potentielle årgangs- eller single-quinta-årgangsblanding eller lote. Basisvinene, der er bestemt til at udvikle sig til yndefulde, modne tawnies, kombinerer statur med elegance og finesse. - En af de mest yndefulde vine, tawny port, findes i et forvirrende antal forskellige afskygninger og har sit eget indbyggede hierarki. Højdepunktet er efter min mening 20 år gammel. Den repræsenterer indbegrebet af balance og ro, idet den kombinerer den fine Douro-frugts forrang med den sekundære kompleksitet, der kommer fra lagring på fad. Men nok om kønsdiskriminering. For selvom de er helt forskellige i stil, er jeg ikke alene om at rangere de fineste 20-årige lige så højt som de bedste årgangsportvine."

"Hemmeligheden bag en god hedvin er, at den skal smage sødt, men slutte tørt. Dette er den store forskel mellem portvin og andre lignende hedvine."

"Hemmeligheden bag en god 20-årig tawny er at have den rette balance mellem alder og friskhed, hvilket gør vinen både drikkelig og overkommelig. Ti-årige vine er fine, men yderligere 10 år oveni er fantastisk. Ved 30 og 40 års alderen begynder alderen at dominere, og der er ikke meget fleksibilitet til at blande friskheden ind. Tyve-årig tawny har den helt rigtige balance."

Den relativt nye kategori af tawny reserve, der er portvine, der har lagret mindst syv år i træ. 

Den virkelige spænding ved en god tawny kommer fra de vine, der er aftappet med en aldersangivelse. Fire er tilladt: 10, 20, 30 eller 40 år gamle. De komponentvine, der bruges i blandingen af ​​lagrede tawnies, kommer hovedsageligt fra A/B-vinmarker i Cima Corgo eller Douro Superior,

De største afskibere forsøger at bevare deres egne husstile, men det er lagringsprocessen, der er af afgørende betydning for stilen og karakteren af ​​en tawny portvin. I små fade eller piper på mellem 600 og 640 liter gennemgår vinen en langsom oxidations- og esterificeringsproces, efterhånden som farven falmer, og der udvikles ethylestere og acetaler i vinen. For at bruge det lokale sprog påvirkes dannelsen af ​​disse flygtige komponenter – i daglig tale kendt som vinagrinho (lidt eddike) – direkte af den omgivende opbevaringstemperatur og fordampningshastigheden.

En tawny portvin, der er lagret i Douro, lagres anderledes og hurtigere end den, der lagres i de køligere forhold i Vila Nova de Gaia, hvor de fleste af afskibernes lagre findes. Her er den årlige fordampning typisk ikke mere end 1% eller 2%, hvorimod tallet i Douro er omkring 3%. En enkelt quinta, der laver 10 år gammel tawny, anslår, at ved at holde vinen oppe i Douro, accelereres lagringsprocessen med omkring 30%. En højere fordampningshastighed tjener til at koncentrere de naturlige restsukkerarter, og den højere temperatur producerer vin med en karakteristisk ristet fylde, kendt som 'Douro bake'.

Forudsat at vinen er blevet godt modnet, kan en vis mængde ovnfasthed være en positiv egenskab ved en moden tawny. Mange afskibere bruger en lille del Douro-modnet vin i deres lagrede tawnies.

Omrøring spiller også en vigtig rolle i udviklingen af ​​en tawny og giver smagelokalet en regelmæssig mulighed for at overvåge karakteren og udviklingen af ​​hver pipe. Smagningen og blandingen af ​​tawny portvin er en kontinuerlig proces, hvor målet er at producere en vin, der ikke kun er i overensstemmelse med husets stil, men også er ensartet over tid.

Vine, der oprindeligt sættes til side, er ofte markeret med høståret (colheita), men efterhånden som afskiberen laver nye blandinger, efterfulgt af blandinger af blandinger, smelter de enkelte vines karakteristika gradvist sammen med husets stil. Lettere, tidligere modnede vine vil gå i retning af en 10 år gammel tawny, hvorimod rigere, mere strukturerede vine holdes tilbage for ældre blandinger.

Der har været en uvelkommen tendens til, at nogle 20 år gamle tawny-vine er blevet skæmmet af et overskud af 'Douro bake', en egenskab, der synes at blive tillagt troværdighed af smagspanelet ved Port and Douro Wine Institute, som skal godkende hver eneste lot Tawny. Grunden til, at Taylor's scorede så højt i Decanter World Wine Awards, var netop fordi vinen havde en stor elegance og udviste bemærkelsesværdig friskhed såvel som lagring.

"Det er nogle gange lettere at anerkende alderen på en 20-årig, hvis den har en brun farve og er bagt. Hvis den er rød, anses den ofte for at være for ung," siger Guimaraens. "Vores succes kommer fra at opretholde den gennemsnitlige alder, men også fra at blande meget små mængder yngre vin, hvilket giver livlighed."

I modsætning til årgangsportvin, hvor frugtens kraft kommer først og fremmest, er tawny portvin en øvelse i finjustering for at ende med den mest forførende og betagende vin.

Historien om portvinshuset Taylor, Fladgate & Yeatman, nu kendt som Taylor’s, starter i 1692. Det vi i dag kender som Taylor’s, startede i England med en vis Job Bearsley, der drog mod Portugal for at hente vin hjem til sin kro. Dengang var der dog tale om almindelig bordvin, lavet på druer fra det nordvestlige Portugal. I 1720’erne var Job Bearsley en af de første englændere der drog ind i landet, for at udforske handelsmulighederne i den varme Dourodal. Bearsleys søn, Bartholomew, blev i 1744 den første brite til at købe en vingård i Douro. En gård, der stadig er i Taylor’s besiddelse.

Bearsleyfamilien overdrog ejerskabet til en amerikaner, ved navn Joseph Camo. Dette var under Napoleonskrigene, hvor Frankrig var godt på vej mod at invadere Spanien. Derfor ville de engelske virksomhedsejere, gerne af med deres forretninger på den iberiske halvø. Da Napoleon tog både Madrid, og senere nåede til Oporto, strandede en stor last portvin. Det lykkedes de franske tropper at nappe noget af portvinen, men de store fade var for uhandy og besværlige at have med at gøre. Derfor kunne skibene, med den udsøgte last, ligge forholdsvis uforstyrret, men ikke sejle.

Året efter befriede den engelske hær Oporto, og skibet kunne sejle mod England. I de efterfølgende år, var Camo den eneste der turde sejle til England med portvin og cementerede sig som en kløgtig forretningsmand. Han forlod dog firmaet, da han ville prøve kræfter med nye forretningsområder.

Her træder den britiske Joseph Taylor til som bestyrer af firmaet. Taylor der senere hen ville lægge navn til firmaet, blev partner men ejede ikke det hele. Det kom han dog til, og i 1824 fik han muligheden for at købe hele firmaet. Som derefter blev kendt som Joseph Taylor Port & Brandy Merchants. Desværre døde Taylor få år efter, men nåede at udpege John Fladgate og Morgan Yeatman til at overtage firmaet.

I 1838 fik firmaet sit nuværende navn, Taylor Fladgate & Yeatman. Fladgate og Yeatman drev firmaet sammen. Desværre var der i 1889 ingen mandlige arvinger tilbage i Fladgate familien, og firmaet blev drevet videre af Yeatman familien.

En af John Fladgates døtre giftede sig ind i Guimarens familien, der ejede Fonseca. I dag er Taylor’s winemaker, David Guimarens, som selvfølgelig er en slægtning til denne gren af familien. Yeatman familien udbygger Taylor’s forretning, med køb af Vargellas marken og opfindelsen af den første tørre hvide portvin, Chip Dry.

Tiden efter 2. verdenskrig var hård for portvinsindustrien, som aldrig kom sig helt. I 1970’erne fik Taylor’s dog vind i sejlene, med lanceringen af 10-, 20-, 30- og 40-års tawny. Innovation ligger naturligt til Taylor’s og i 1970 opfandt de den populære LBV portvin. I 1974 køber Taylor’s endnu en vingård, Quinta de Terra Feita. I 1997 køber de deres nyeste vingård, som hedder Quinta do Junco.

Vigtigst af alt, er Taylor’s stadig uafhængige, og kan træffe de rette beslutninger i marken, i kælderen og i forretningen. Hvilket sikrer at deres stil og kvalitet opretholdes.

Taylor’s husstil

Taylor’s har siden sidste århundrede stået for kvalitet og elegance.  Deres vine er kendt for at kunne lagre i mange, mange år. Vi anbefaler at gemme deres vintage port i min. 15 år. Taylor’s Vintage 1992 blev præmieret med 100 point, af den berømte vinanmelder, Robert Parker.  

Taylor’s laver enkeltmarks vintage port på Quinta de Vargellas, men kun i de år som ikke udnævnes til at være et vintage år. I erklærede vintage år, laver Taylor’s vin på alle deres markers druer. Taylor’s er især kendt for deres høje kvalitet på vintage portvine, men også deres mange gamle fade fuld af tawny. En vin som de jævnligt tapper i specialudgaver. Eksempelvis tappede de en Very Very Old Tawny Port, i anledning af Dronning Elizabeth IIs platinjubilæum.