Fary Lochan Jordbærlikør - PRISVINDER - Danmark

89,00 kr

 

'Dansk er godt'

Ved landsbyen Farre, som ligger ikke langt fra Give, er det lille danske destilleri Fary Lochan beliggende og de laver super dejlige produkter.

Den unikke jordbærlikør er til dig, som søger en likør, der er velegnet til de fleste desserter. Likøren indeholder søde, lokale jordbær, vanilje og sukker og leder straks tankerne hen på dansk sommer i godt selskab – derfor vandt den også Årets Lokale Vare i 2016.

TypeLikør
Indhold i CL20
LandDansk
Alkohol16 %
tabs-icon2 Smag

Denne likør indeholder søde lokale jordbær, vanilje og sukker. Er velegnet til de fleste desserter og som aperitif. Smagen af jordbær leder tankerne hen på den danske sommer når den er bedst, og likøren bør serveres ved ca. 16 grader.

Beskrivelse

   Vi her i Wineboutique har ført Fary Lochans produkter et stykke tid og vi vældig glade for deres produkter. Specielt deres forskellige snapse og likører i små 20 cl. fl. er populære. Du bliver meget overrasket over den kvalitet der her findes.

Her er det en Jordbærlikør og hold da op den smager godt.....

Fary Lochran hjemmeside

Se video fra Fary Lochan Her

Område og Producent

I mange år havde Jens-Erik Jørgensen en drøm om at skabe et unikt whiskydestilleri i Danmark. I 2009 blev drøm til virkelighed, da whiskydestilleriet Fary Lochan blev etableret den 18. december samme år. Og det er i sandhed et unikt whiskydestilleri! Unikt pga sin størrelse. Unikt pga sin høje kvalitet. Unikt pga sit gode håndværk. Unikt pga sin idylliske placering. Og unikt pga sin fascinerende historie. De første fade i Fary Lochan’s historie blev fyldt og lagt til lagring i kælderen den 31. december 2009. 

Produktionsmålsætningen i 2009 lød på 3.000 flasker årligt. 5 år senere er den årlige produktion 14.000 flasker (og gerne flere). Drømmen er for alvor blevet til virkelighed! De producerer 4 varianter. Man kalder dem ”de 4 årstider”. Smagen er rund og blød i alle varianter – også dem med røg. Og man står 100 % inde for smag, kvalitet og den gode historie. Fary Lochan stræber efter at kunne fremstille verdens bedste whisky. De lærer, optimerer, kæmper, leger, smager, tjekker, venter, kæler og drømmer hver eneste dag. -

Fary Lochans whiskytradition er ikke så lang og glorværdig som skotternes, men deres passion, vilje og drømme overgås ikke – heller ikke af skotterne. Glæd jer til at smage deres whisky eller andre af deres produkter HER. Fary Lochan glæder sig – hver eneste dag! -Imidlertid har de dog også travlt med andet end whisky.

De har en stor produktion af forskellige snapse på destilleriet. Smagsvarianterne spænder vidt. De har altid minimum 8 forskellige varianter på lager, så der er noget for enhver smag. Snapseproduktionen startede, ligesom whiskyen, med små forsigtige mængder, men det stod hurtigt klart for dem, at interessen og efterspørgslen var så stor, at de måtte geare op, og i dag har de  snapse ude i udvalgte specialbutikker spredt ud over hele Danmark.