Thy Whisky - "Spelt Rye"

795,00 kr

 

"The Thy"

Vi havde Stauning whisky, som for en halv snes’år siden kom som en komet på den europæiske whisky himmel. Sidenhen har flere begået strålende resultater. Ikke mindst Thy Whisky, som efter en kort opstart, pludselig i 2019 fik betegnelsen: "Europas bedste whisky" af guru anmelderen Jim Murray, for deres No 9 "BØG" whisky.

Thy Whisky på hylden "THY SPELT-RYE"

TypeWhisky
Indhold i CL50
LandDansk
Alkohol50 %
3 stk. På lager
Beskrivelse

Nu er der atter ædle dråber fra Thy Whisky.

Denne gang er det Thy Spelt-Rye. Lavet på BYG, SVEDJERUG og SPELT, som er dyrket på gårdens egne marker.

Spelt-Rye er et af deres korneksperimenter, hvor de har brugt nogle af de danske og nordiske kornsorter, for til sidst at skabe en unik nordisk RYE.

Denne aftapning er en lidt ældre og moden blanding af 2 og 3 år gamle fade.

Spelt-rye er lagret på nye egetræsfade af amerikansk hvid eg, som giver dråberne noter af akaciehonning, vanilje og egetræ og disse noter går godt sammen med det krydrede og smagfulde destillat, som rugen og spelten i samspil skaber. Når man stikker næsen i glasset, får man stærke associationer til Lyng heden i sensommeren, gårdens gamle kornlade lige efter høst, samt duften af de allerførste bryg, de lavede i det gamle bryggerrum på gården.

Whiskyen er tappet ved 50 % alkohol og det er blevet til 1078 fl. af 50 cl.

Se en video fra Thy Whisky HER

Thy Whisky hjemmeside HER

 OBS: Du kan købe en andel i et af fadene fra Thy whisky. Dette fad har vi kommet rå-rom på og lader rommen modne i over 3 år. Du kan læse meget mere om dette HER

Område og Producent

Thy Whisky Destilleri ligger på slægtsgården Gyrup med Nationalpark Thy og klitterne ved Vesterhavet som nærmeste nabo. 

 Mens whiskyproduktionen startede i 2010, er Gyrup et traditionsbundet sted, med en historie der går tilbage til det tidlige 1300-tallet. Sammen med whiskydestilleriet og gårdmalteri er Gyrup stadig et moderne økologiske landbrug med en mælkeproduktion til Thise og 550 hektar planteavl.

 Thy Whisky blev grundlagt på den simple idé - at skabe en whisky af gårdens råvarer og gamle nordiske kornsorter med en klar tilknytning og af karakter vores nærområde, Thy. I dag ejer og driver 8. generation i familien Gyrup Gård og Thy Whisky. Der bliver brugt både moderne og gamle kornsorter af byg, rug, spelt og andet til at skabe whiskyen. 

 Whiskyen lagrer i bourbon-, sherryfade og enkelte fade af nyt egetræ. Whiskyen tappes som enkeltaftapninger, få fade af gangen, hvor hver aftapning bliver helt sin egen.