SILVER SEAL - 37 YEARS OLD PORT MORANT 1975 - SHERRY CASK

15.000,00 kr

 

"The rare one"

Der er kun flasket 159 flasker af denne rom, som kommer fra fad nummer 2042. Rommen er endvidere destilleret i 1975 og tappet på flaske i 2012, hvilket giver en lagringstid på 37 år. Til den inkarnerede samler af meget sjældne rom. I perfekt stand a+

TypeRom
Indhold i CL70
LandGuyana
År1975
Alkohol50 %
Beskrivelse

Silver Seal tappede i 2012 en af markedets måske mest eksklusive flasker. Der er tale om en 37 år gammel rom destilleret på det legendariske still Port Morant fra Diamond Distillery i Guyana. Demerara Distillers, som ejer Diamond Distillery, ligger inde med intet mindre end 14 forskellige destilleringsapparater, hvor Port Morant er et af de stills, som leverer det mest karakterfyldte destillat i romindustrien. Mange uafhængige romaftappere har gennem tiden flasket den rene Port Morant rom, men det er sjældent at se så gammel en aftapning som denne.

Port Morant er det ældste destillationsapparat på Diamond Distillery og stammer tilbage fra et selvstændigt destilleri kaldet Port Morant, der blev etableret i 1732. Pot still-apparatet er dobbeltkedlet, hvor begge kedler er lavet af træ, og dette giver en helt speciel karakter til rommen under destilleringen. Port Morant-destillaterne er kendt for at være et meget kraftigt, aromatisk og olieret destillat.

Fremtoning:
Med en enorm personlighed, stor struktur og en usammenlignelig kompleksitet byder denne Guyaneser dig velkommen med en voldsom duft af egetræ samt klassiske Demerara træk, herunder indkogte bær og lakrids fra melassen. I næsen finder man yderligere mange kryddernoter som svag vanilje, grillet frugt, tobak samt gammel læder. På tungen oplever man en full bodied og vedholdende rom med en ophidsende vifte af forskellige smage. Bitre noter kommer frem i den tidlige eftersmag, som er omgivet af egetræ.

Der er kun flasket 159 flasker af denne rom, som kommer fra fad nummer 2042. Rommen er endvidere destilleret i 1975 og tappet på flaske i 2012, hvilket giver en lagringstid på 37 år. Farven er utrolig mørk, næsten sort, som er kendetegnet ved en rom, som har ligget på fad i en menneskealder. Rommen er tappet ved fadstyrke; 49,9%. Silver Seal har tappet to forskellige fade af Port Morant fra 1975. Man kan dels kende disse to aftapninger fra hinanden på alkoholprocenten, samt fadene der er brugt under lagringen. Den ene er lagret på et brugt bourbonfad og den anden på et brugt sherryfad.

Se en fin video om Silver Seal HER - se også en video fra Demerara Distillery HER - Se Silver Seal hjemmeside HER

Område og Producent

Silver Seal Whisky Company er en italiensk uafhængig aftapper af både whisky og rom. Firmaet som blev grundlagt i 2000 ejes og drives af Massimo Righi, som køber fade produceret på forskellige destillerier, og flasker dem under eget mærke. Silver Seal udspringer af det hedengangne firma Sestante, som Massimo selv var med til at starte i 1979. 

Massimos motto og virksomhedens slogan er; “…excellence cannot be for everyone…“, og det skinner igennem i alle deres aftapninger. Silver Seal laver meget få aftapninger hvert år, og tapper kun de allerbedste fade på flaske. 

Alle kan i princippet købe deres eget fad og tappe under eget navn, men det er en meget lille og lukket kreds som får tilbudt de bedste fade, direkte fra de bedste producenter. Massimo fortæller, at når et destilleri har et fad som er helt specielt så sender de ham en prøve, og på den måde modtager han hundredevis af prøver om året. Mange fade og destillerier bliver afvist i processen, og han er efter eget udsagn, ikke bange for at betale over 100.000 euro for de ”rigtige” fade. Når han har fundet det helt rigtige fad lægges det til side, hvor det derefter lagre til perfektion. Så snart Massimo har købt et fad bliver det transporteret til hans egne lagerfaciliteter i Skotland, så fadet ikke på den ene eller anden måde bliver forbyttet med et andet. Her for fadet lov til at lagre videre indtil Massimo vurderer at fadet er klar til at blive tappet på flasker under navnet Silver Seal. 

Kunsten når man køber en yngre fad rom eller whisky til lagring er, at vide hvordan spiritussen vil udvikle sig over tid. Selvom Massimo er en mester i netop denne disciplin er der nogen gange fade som ikke udvikler sig som Massimo ønsker det. Disse fade bliver ikke tappet på Silver Seal flasker, men solgt videre til andre mindre kræsne spirituskøbmænd. 

De fleste af aftapningerne flaskes som single cask ved en alkoholprocent fra 46 og op, hvilket gør, at hver udgave kun bliver produceret i et meget begrænset oplag på et par hundrede flasker. Flaskerne er nummereret med et samlet antal producerede udgaver, et enhedsnummer samt et evt. fadnummer. Derudover angives der ligeledes ofte hvor rommen/whiskyen er blevet destilleret, samt destillerings år og tappe år. Alle disse specifikationer er med til at give nogle yderst unikke og spændende rommer og whiskyer, som henvender sig til et helt specielt publikum.

Silver Seal tapper desuden ikke kun rom og whisky men også italiensk Grappa, der bland andet bliver lagret på romfade. Den nye serie af whisky og rom, som er blevet tappet i 2015, kaldes Wildlife Collection, og er kendetegnet ved et meget farverigt og livligt labelunivers, med billeder af papegøjer i junglen og store afrikanske dyr på savannen. Alle Silver Seal’s aftapninger er uden tilsat sukker og/eller karamel. Deres rom er helt igennem unik og ægte, og henvender sig til de helt store romnørder, og er bestemt gode samle- eller investeringsobjekter.

 MRighi_1