SILVER SEAL JAMAICA 2000 LONG POND DISTILLERY 16 YEARS OLD RUM

2.400,00 kr

 

"Pond It"

Denne rom er produceret på det lukkede destilleri Long Pond på Jamaica. Long Pond Distillery er kendt for deres full bodied pot still rom, og dette er ingen undtagelse.

TypeRom
Indhold i CL70
LandJamaica
Alkohol50 %
1 stk. På lager
tabs-icon1 Duft

Næsen er tung på solmodne frugter og er fyldt med dejlige estere.

tabs-icon2 Smag

Smagen er ligeledes fyldig og klassisk ”Jamaica” i smagen - skønt!

Beskrivelse

Long Pond Distillery findes stadig på Jamaica, men stoppede med at producere i 2012. Seagram startede produktion af rom på Long Pond i 1954, men den jamaicanske regering købte destilleriet tilbage i 1977, for igen at blive overtaget af en sammenslutning af finansielle virksomheder og enkeltpersoner i 1993. Man lukkede destilleriet af miljømæssige årsager, da man på daværende tidspunkt ikke kunne behandle overskydende dunder korrekt, og på den måde sikkert skaffe det af vejen uden at påvirke miljøet. Det er dog kommet frem at Long Pond står til at genåbne inden så længe.

Det forlyder ikke om denne aftapning er en blanding af keddel- og kolonnedestilleret rom, men da Long Pond rådede over begge apparattyper er der mulighed for en blanding – men en ting er sikkert – der er med sikkerhed keddeldestilleret rom i dennne single cask rom. 

I sandhed et investeringsobjekt. Single cask rum når det er bedst!

Se en fin video om Silver Seal HER

Område og Producent

Alle kan i princippet købe deres eget fad og tappe under eget navn, men det er en meget lille og lukket kreds som får tilbudt de bedste fade, direkte fra de bedste producenter. Massimo fortæller, at når et destilleri har et fad som er helt specielt så sender de ham en prøve, og på den måde modtager han hundredevis af prøver om året. Mange fade og destillerier bliver afvist i processen, og han er efter eget udsagn, ikke bange for at betale over 100.000 euro for de ”rigtige” fade.

Når han har fundet det helt rigtige fad lægges det til side, hvor det derefter lagre til perfektion. Så snart Massimo har købt et fad bliver det transporteret til hans egne lagerfaciliteter i Skotland, så fadet ikke på den ene eller anden måde bliver forbyttet med et andet. Her for fadet lov til at lagre videre indtil Massimo vurderer at fadet er klar til at blive tappet på flasker under navnet Silver Seal. Kunsten når man køber en yngre fad rom eller whisky til lagring er, at vide hvordan spiritussen vil udvikle sig over tid. Selvom Massimo er en mester i netop denne disciplin er der nogen gange fade som ikke udvikler sig som Massimo ønsker det. Disse fade bliver ikke tappet på Silver Seal flasker, men solgt videre til andre mindre kræsne spirituskøbmænd.

De fleste af aftapningerne flaskes som single cask ved en alkoholprocent fra 46 og op, hvilket gør, at hver udgave kun bliver produceret i et meget begrænset oplag på et par hundrede flasker. Flaskerne er nummereret med et samlet antal producerede udgaver, et enhedsnummer samt et evt. fadnummer. Derudover angives der ligeledes ofte hvor rommen/whiskyen er blevet destilleret, samt destillerings år og tappe år. Alle disse specifikationer er med til at give nogle yderst unikke og spændende rommer og whiskyer, som henvender sig til et helt specielt publikum. Silver Seal tapper desuden ikke kun rom og whisky men også italiensk Grappa, der bland andet bliver lagret på romfade.

Den nye serie af whisky og rom, som er blevet tappet i 2015, kaldes Wildlife Collection, og er kendetegnet ved et meget farverigt og livligt labelunivers, med billeder af papegøjer i junglen og store afrikanske dyr på savannen. Alle Silver Seal’s aftapninger er uden tilsat sukker og/eller karamel. Deres rom er helt igennem unik og ægte, og henvender sig til de helt store romnørder, og er bestemt gode samle- eller investeringsobjekter.

wswaanjou