- Beskrivelse
Nordisk Gin - Edition Northstar tager udgangspunkt i den nordiske natur, hvor inspirationen til netop denne udgave er kommet fra Anders' banebrydende ekspedition Polar Passagen 2000, hvor han sejlede rundt om Ishavet i åben jolle.
Hånddestilleret gin med enebær og særligt udvalgte nordiske botanicals: danske æbler, havtorn, hyldeblomst, islandske kvanfrø, svenske multebær, grønlandsk qajaasat - kaldet grønlandspost - samt kronbladene fra nordvestjyske, vilde hybenroser.
LEVERES I FLOT GAVERØR
Se Nordisk Brænderi hjemmeside HER
Se en fed video med Anders HER
En lille video HER
- Område og Producent
Ved den gamle Istidsslugt i ly for Jammerbugtens blæst ligger det familiedrevne mikrodestilleri. Her har kærligheden for nordisk natur og eventyr skabt håndlavet og prisrost premium spiritus.
Eventyret startede i det kolde Arktis blandt isflager og isbjørne på stifteren Anders Bilgrams banebrydende ekspedition Polar Passagen 2000. Produkterne destilleres på tyske, håndsmedede kobberkedler fra Müller Brennereianlagen. I dag producerer Nordisk Brænderi gin, snapse, brændevine og desuden rom og whisky. -
Nordisk Brænderi er startet og drives af ingeniør Anders Bilgram, som har studeret og tilegnet sig viden og erfaring som destillatør via rejser og ophold i Tyskland og Rusland samt i Norden. -Anders har desuden en baggrund som eventyrer og ekspeditions-leder i Arktis på Polar Passagen 2000, og han er medlem af Eventyrernes Klub i København. -
Utallige besøg hos varme mennesker langs Ishavets kyster, hvor flere ulovlige "mikrodestillerier" har produceret deres "junglebrew" eller vodka, har givet tankerne et skub i retning af realiseringen af den frysenes vanvittige tanke om legalt at gøre, hvad andre under ofte økonomisk vanskelige kår må stjæle sig til. Med klaprende tænder har Anders således i tankerne lunet sig ved idéen om eget destilleri i Nordjylland - en idé, der nu er en realitet. -Den videre læring om destilleringens ædle kunst har Anders tilegnet sig i primært Tyskland - særligt hos slotsdestillatør Herbert Rösch fra Sydtyskland. -Herbert har været Anders' læremester, og han er fortsat mentor for Anders, idet han generøst videregiver sin enestående ekspertise på området.