- Beskrivelse
Bodega Sarmentero fik vi ind, som en fast del af vores sortiment i juli 2020 og det er vi super glade for. Det var lidt af et tilfælde, at det blev sådan. Jeg var i efteråret 2018 på besøg i Ribeira del Duero, sammen med gode kammerater og vinnydere og på den sidste dag, på vej til hotellet, kom vi forbi en ganske lille vingård. Her var lukket, men alligevel ringede vi på og døren blev åbent af en ung kvinde, som viste sig at være datteren i huset, men samtidig også hende der styrede den. Maria Lopez viste stor gæstfrihed og vi så hele den lille vingård, som kun laver 30.000 flasker om året og er en af de 5 mindste gårde i distriktet.
Tiden var kommet til at smage deres vine og her blev vi overrumplet af en helt anden Ribeira smag end vi havde smagt dagene før. Mere elegante vine, men knap så megen ekstraktion og med en helt klar rød tråd igennem hele deres range af vine. Maria's mor Amparo er 4 generation winemaker og der er ingen tvivl om at hun efterstræber elegance og feminin tilgang i hendes vine.
Familien lavede i 2018 et lille eksperiment. Maria ville gerne lave en vin, som var hendes helt egen. En vin som blev lavet ud fra den vinopdragelse hendes mor, bedste og oldeforældre havde givet hende. Vinen skulle hedde Le Branch, symboliseret ved vinstokken som igen skulle symbolisere, at ud af den stok løb hendes erfaring og opdragelse. Vinen skulle være ren Cabernet Sauvignon og derfor må vinen ikke kaldes en Ribera Del Duero vin, men bare spansk vin. Det gør det jo ikke mindre spændende.
Vinen er håndplukket og kun de bedste druer fra en lille parcel af marken er brugt. Da druerne er presset ventes der på gæringen, som er fuldstændig spontan og den færdige vin er samtidig ufiltreret. En stor vin og en stor nydelse, - Ved 6 fl. køb leveres i original trækasse.
Se vingårdens hjemmeside HER
- Område og Producent
Bodega Sarmentero ligger i den lille by Quintanilla de Arriba, i det fornemme vindistrikt Ribeira del Duero i baggården af et gammelt Castilliansk hus, nær bredden af Douro-floden. Ejendommen blev erhvervet i 1942 og var tidligere et af byens tre møllehuse. Senere blev det brugt til produktion af fliser og dyrehold, hvede og byg kombineret med vinfremstilling.
Generationer af vinproducenter gav familien viden og disciplin, kærlighed og lidenskab til vinen. Amparo Repiso, der var den fjerde generation af vinproducenter, besluttede at gå et skridt videre og starte sin egen vingård i 2004. Det startede med bogstaveligt talt en 225-liters vin tønde, som viste sig at være så god. at mange gav vinen ros og gode ord med på vejen og det opmuntrede hende til at fortsætte med at fremstille vin og gradvist øge produktionen indtil i dag.
De første år med vinproduktionen foregik i de små gamle og hyggelige rum, men på trods af ønsket om at bevare den oprindelige bygning renoverede man i 2013 fuldstændig vingården og opførte en ny bygning, som, selvom den er mere moderne, fortsætter med at dyrke den sjæl og lidenskab, som deres forfædre lærte dem.
Sarmenteros vinmarker er opført på jord med ler-kalksten, et kendetegn, der giver gode næringsstoffer og vand, hvilket er vigtigt for en optimal udvikling af vinstokkene.
Sarmentero har forpligtet sig til bæredygtig dyrkning og understøtter de mest fordelagtige teknikker for miljøet. Deres land-, vejr- og vinfremstillingsteknikker afspejles i sjælen af deres vin og skaber et naturprodukt af høj kvalitet.
Sarmentero har to egne vinmarker, begge udelukkende med Tempranillo druer og derudover har de rådighed over et par hektar i nabodistriktet Rueda, hvar der udelukkende dyrkes hvide Verdejo druer
Pago de Oyales: plantage fra 1996, 5 ha, halvvejs mellem Quintanilla de Arriba og Peñafiel.
Peñuelas : plantage fra 2002, 2 ha, kun 500 m fra vingården.