- Beskrivelse
Indtil slutningen af 90’erne leverede Bodegas Garcia Figuero sine eftertragtede druer til Alejandro Fernandez fra tophuset Pesquera.
Stokkenes alder på mellem 40-80 år udgjorde en exceptionel god base for at frembringe ekstremt høje kvaliteter (hele 25 ha. af ejendommens besiddelser er over 60 år gamle).
Men springet ud i selv at skabe store vine var for spændende til at vinmager José Maria Garcia kunne lade være.
Hermed var Bodegas Garcia Figuero en realitet, og siden har vinhuset redet på en bølge af succes.
I slutningen af 1990’erne investerede han i et helt nyt vineri, hvor vinen kun føres rundt i vineriet via tyngdekraften. Et såkaldt “all gravity”-vineri.
Den nænsomme behandling af mosten, uden pumper, gør at vinen får mest mulig stabilitet og bevarer alle sine aromaer. Samtidig blev der indkøbt 720 nye egetræsfade, heraf 640 af amerikansk eg, resten af fransk eg.Vinen er fra Torrosillo vinmarken som ligger i 840 m. højde, Druerne kommer fra 75 år gamle Tempranillo-stokke på markerne i det prestigefyldte La Horra, det absolut bedste område i Ribera del Duero, hvor Peter Sissecks Pingus-vine også har hjemme! Druerne sorteres og høstes i hånden og herefter laves en yderligere selektion af druerne i vineriet, for at sikre, at kun de bedste og mest modne ender i fadet. Efter macerationen lagrer vinen 21 måneder på 100 % nye amerikanske fade. Til sidst modner vinen 2 år på flaske før frigivelse. En luksus, der er de færreste forundt.
2017 året var et år med lavt udbytte. Tidlig høst. Streng frost i April reducerede høsten med 65% i La Horra. Sommeren blev utrolig varm og tørkefyldt, som gjorde druerne små, men med sunde klaser. Vinene er kraftfulde og koncentrerede.
tintofiguero.com/Se en video fra vingården HER
- Hvad anmelderne siger
- Blandt top 1% af alle vine i verden
94 POINTS
Peñín Guide - Område og Producent
Vi besøgte sidst Bodega Figuero i august 2018, kort før høsten skulle landes. Felipe, som sammen med familien ejer vingården tog imod os og vi startede med at gå en tur i vinmarkerne. Vinmarken der ligger ved bodegaen er kun en lille del af de 50 ha der rådes over. Jorden består af ler og store kalksten. Leret holder på det vand der primært kommer om vinteren og stenen er gode til at holde på den varme, som der er masser af om sommeren.
Ribera del Duero er en del af det store nordlige plateau nord for Madrid og vinmarkerne ligger i 4-600 m højde og det gør at der kan blive rigtig koldt om natten. Det gør også at druerne bliver perfekt modnet og balancen mellem syre og sukker er ideel. Felipe bruger kun Temperanillo druer til sine vine, selvom at det er lovligt at bruge eksempelvis Cabernet Sauvignon.
Vi fik efterfølgende en rundtur i den flotte bodega, hvor alt er i bedste orden. Senere smagte vi alle Figueros vine og vi var enormt imponerede. Vi har her efter valgt at tage alle Figueros vine i sortimentet.