4,0 vivino

Bodegas Figuero "12 messes" - Ribera del Duero

250,00 kr
  • Køb 3 for 210.00 pr. fl. og spar 16%

 

"Vamos Temper"

Ribera del Duero har været investorernes baby i over 15 år. Billigt var jorden i starten og den var ideel til vindyrkning. Samtidig kom de moderne vinmagere og oenologer og de gjorde på få år området til verdens kæledægge. Tag bare “vores egen” Pingus, som danske Peter Sisseck har gjort til kultvin…..På højsletterne nord for Madrid modnes druerne perfekt. Om sommeren er her varmt om dagen og køligt om natten. Det gider druer godt.

TypeRødvin
Indhold i CL75
DyrkningsmetodeAlmindelig
LandSpansk
OmrådeRibera del Duero
FyldeBlød og Rund, Fadpræget, Fyldig, Kraftig, Tør
DruerTempranillo
God TilLagrede Oste, Rødt Kød, Vildt
År2020
Alkohol14 %
Vivino4,0
57 stk. På lager
tabs-icon1 Duft

Næsen byder på intens og kompleks mørk frugt, lakrids, urter, vanilje, kakao og karamel.

tabs-icon2 Smag

Smagen følger trop med alt det, som man kan og skal forvente af en topkvalitets Crianza fra Ribera del Duero; fylde, elegance, afrundende, men potente tanniner, smuk frugtsyre og en lang og vedholdende eftersmag.

tabs-icon3 Eftersmag

Ren frugt som bliver i munden

Beskrivelse

Indtil slutningen af 90’erne leverede Bodegas Garcia Figuero sine eftertragtede druer til Alejandro Fernandez fra tophuset Pesquera.
Stokkenes alder på mellem 40-80 år udgjorde en exceptionel god base for at frembringe ekstremt høje kvaliteter (hele 25 ha. af ejendommens besiddelser er over 60 år gamle).
Men springet ud i selv at skabe store vine var for spændende til at vinmager José Maria Garcia kunne lade være.
Hermed var Bodegas Garcia Figuero en realitet, og siden har vinhuset redet på en bølge af succes.
I slutningen af 1990’erne investerede han i et helt nyt vineri, hvor vinen kun føres rundt i vineriet via tyngdekraften. Et såkaldt “all gravity”-vineri.
Den nænsomme behandling af mosten, uden pumper, gør at vinen får mest mulig stabilitet og bevarer alle sine aromaer. Samtidig blev der indkøbt 720 nye egetræsfade, heraf 640 af amerikansk eg, resten af fransk eg.

"12 meses" er ren Tempranillo, 70% i alderen mellem 20-40 år og 30% med mere end 50 år på bagen. Manuel høst i kastekurve med 12 kg kapacitet, omhyggelig og øjeblikkelig transport til vingården. Kold maceration på 2 dage ved 12ºC. Spontan alkoholholdig gæring ved max. 29º.C

Markerne ligger i det prestigefyldte La Horra, det absolut bedste område i Ribera del Duero, hvor Peter Sissecks Pingus-vine også har hjemme! 12 Meses betyder ganske enkelt ”12 måneder” og angiver, hvor længe vinen har ligget på fade. Der er i øvrigt tale om 60 % amerikanske fade og 40 % franske fade. Derefter ligger vinen på flaske i yderligere 12 måneder før den forlader Figueros kælder, og er dermed en klassificeret ’Crianza’.

OBS: Vi har få flasker magnum. Hør gerne om prisen på info@wineboutique.dk

tintofiguero.com/

Se en video fra vingården HER

Hvad anmelderne siger
price_qpr
Høj kvalitet for pengene. Lignende vine koster normalt 16 gange mere. (2016 Årgang)
top_ranked
Blandt top 3% af alle vine i verden (2006 Årgang)
Område og Producent

Vi besøgte sidst Bodega Figuero i august 2018, kort før høsten skulle landes. Felipe, som sammen med familien ejer vingården tog imod os og vi startede med at gå en tur i vinmarkerne. Vinmarken der ligger ved bodegaen er kun en lille del af de 50 ha der rådes over. Jorden består af ler og store kalksten. Leret holder på det vand der primært kommer om vinteren og stenen er gode til at holde på den varme, som der er masser af om sommeren.

Ribera er en del af det store nordlige plateau nord for Madrid og vinmarkerne ligger i 4-600 m højde og det gør at der kan blive rigtig koldt om natten. Det gør også at druerne bliver perfekt modnet og balancen mellem syre og sukker er ideel. Felipe bruger kun Temperanillo druer til sine vine, selvom at det er lovligt at bruge eksempelvis Cabernet Sauvignon.

Vi fik efterfølgende en rundtur i den flotte bodega, hvor alt er i bedste orden. Senere smagte vi alle Figueros vine og vi var enormt imponerede. Vi har her efter valgt at tage alle Figueros vine i sortimentet.

TF_Felipe2_1