- Beskrivelse
Manincor drives nu og siden 1991 af Greve Michael Goëss-Enzenberg og hustruen Sophie, men selve ejendommens historie går langt tilbage, og de historiske bygninger fra 1608 er bygget af Hieronymus Manincor, hvis barnebarn giftede sig med en af Grevens forfædre, hvorved de to familiers skæbne for eftertiden var forbundne. Med Grevens overtagelse blev orienteringen lagt om, en ny underjordisk vinkælder blev bygget og hele ejendommens omfattende produktion blev omlagt til et fuldt biodynamisk og bæredygtigt landbrug. Ved hjælp af biomasse- og jordvarmeanlæg har man opnået en CO2 neutral energistatus, uden brug af gas eller olie. Foruden druer, dyrkes også frugt, kløver og der fremstilles honning, mv. Manincor producerer også sine egne egefade og træet hertil stammer fra ejendommens egeskove, og det opskårne træ lagres i minimum 3 år før det bliver anvendt til vinfade.
Fra de bedste lokaliteter i Alto Adige fremstilles Italiens vel nok fineste vine på Pinot Nero, der især kendes fra Bourgogne som Pinot Noir. Det er en unik drue, som mange vinmagere har en hemmelig eller udtalt drøm om at lykkes med. Manincor har etableret sig blandt eliten. Pinot Nero Mason får 14 dages maceration i åbne gæringskar, udelukkende ved brug af de naturlige gærceller på druerne. Vinen lagres 12 måneder på 10% nye barriques.
Se vingårdens hjemmeside HER - se en video fra vingården HER
- Hvad anmelderne siger
Optræder i Vivino's 2020 Wine Style Awards: Northern Italy Pinot Noir (2015 Årgang)
Denne årgang er højere bedømt end alle andre årgange af denne vin. (2017 Årgang)
Denne årgang er højere bedømt end alle andre årgange af denne vin.
Optræder i Vivino's 2020 Wine Style Awards: Northern Italy Pinot Noir (2015 Årgang)
Blandt top 6% af alle vine i verden (2018 Årgang)- Område og Producent
Trentino-Alto Adige deles typisk op i to områder, Sydtyrol og Trentino. Sydtyrol er det ældste tysktalende vinområde i Europa. Indbyggerne er tosprogede og har stadig stærke bånd til Østrig, som de jo tilhørte frem til afslutningen af 1. Verdenskrig. Vinmæssigt tager historien sin begyndelse helt tilbage til etruskernes tid.
Her har man fundet mange eksemplarer af den såkaldte “situla”, en slags vinvase (beholder) fra den tids handlende. Romerne indførte brugen af træfade til både modning og transport af vinene. Romerne indførte desuden et drueopbindings-system med trærammer, som var forgængeren til Pergola-systemet, som man bruger i dag.
Druemæssigt er regionen rigt repræsenteret ved både lokale og mere internationale sorter. Regionen er nok mest kendt for hvide vine, men i realiteten er de røde imidlertid dominerende. Af grønne druer ligger tyngden hos Pinot Grigio og Chardonnay, mens de vigtigste blå er Marzemino, Lagrein, Vernatsch (Schiava), Teroldego, Cabernet, Merlot samt Pinot Nero.
Sydtirol
Italiens nordligste vindyrkning finder man her i Sydtirol. Området er generelt vanskeligt tilgængeligt, idet kun 5% af jorden ligger under 500 meters højde. Et andet kendetegn er, at mindre end 15% af den klippeprægede overflade er dyrkningsmulig. Undergrunden er limstensbaseret med glaciale aflejringer af grus, sand og ler. Jorden er generelt næringsfattig, let og veldrænet. De store udsving mellem dag- og nattemperaturer fremmer smag og duft i vinene.Manincors filosofi er enkel. Den fokuserer på intensiv markpleje, lave udbytter og så lidt intervention i kælderen som overhovedet muligt. Igennem flere år har vi fulgt dette fremragende vinhus, og har med glæde kunnet konstatere en utrolig stabil og sikker hånd gennem hele produktionen. Ligeledes har vi fra første møde fornemmet en klar holdning til vinproduktion – en holdning som vi også kan genkende i vinene med deres rene og elegante udtryk.
Vingården Manincor har en over firehundredeårig historie. Først da Greve Michael Goëss-Enzenberg tog over blev de store ændringer foretaget. En ny underjordisk vinkælder blev bygget, og i dag er hele husets produktion omlagt til biodynamisk jordbrug. Ønsket med denne nye filosofi var, at producere så rene og klare vine som overhovedet muligt. Man ville desuden producere sunde og delikate fødevarer ud fra et bæredygtigt ræsonnement med fuld respekt for naturen. Frugt, vin, skov og marker udgør et samlet hele, og er i dag certificeret med EU’s økologimærke for fødevarer og Demeters biodynamiske certifikat.
Når Manincor taler om bæredygtigt landbrug, er der tale om mere end et ”buzz word”. Man har således omlagt produktionen fra en såkaldt monokultur – altså fra en intensiv dyrkning af en bestemt afgrøde, til nu at omfatte mange forskellige afgrøder. Ud over vin dyrkes der i dag også frugt til marmeladeproduktion, til salg af æbler og tørrede frugter. Herudover produceres der honning, og et ikke uvæsentligt areal er udlagt til kløvermarker. Desuden fremstilles der også homøopatiske produkter baseret på urter. Også disse bliver produceret på stedet. Sidst, men ikke mindst, producerer Manincor sine egne egefade. Træet hertil stammer fra ejendommens store beplantning af egetræer. Det opskårede træ modnes i minimum tre år før det bliver videreforarbejdet til vinfade. Ved hjælp af biomasse- og jordvarmeanlæg har man også i dag opnået en CO2 neutral energistatus uden brug af hverken gas eller olie.
I kælderen følges månens cyklus og man benytter tyngdekraften når vinen skal veksle mellem de tre plan. Således undgår man pumper, der kan beskadige drueskaller og sten. Der foretages i øvrigt ingen filtrering. To tredjedele af de hvide vine og alle de røde vine fremstilles med naturligt forekommende gærceller. Åbne gæringskar benyttes til rødvinsproduktionen. De hvide vine gærer og lagres på store ovale fade med en størrelse på mellem 12–30 hl. Hver mark vinificeres og lagres for sig og der arbejdes både med monovarietale vine og blends.