3,9 vivino

Barbaresco A.R. DOCG - Albino Rocca

275,00 kr
  • Køb 3 for 225.00 pr. fl. og spar 19%

 

"Clean Barba."

Fire generationer fortæller historien om vingården Albino Rocca, det er en tradition for vinfremstilling, at man fortsætter gennem deres eget arbejde, men alligevel ledes af dem, der gik forud for dem; Bedstefar Albino og far Angelo Rocca. I dag som i fortiden er familien konstant på udkig efter vin af højeste kvalitet, der udtrykker de egenskaber, renhed og elegance, der er så genkendeligt forbundet med Barbarescos område.

TypeRødvin
Indhold i CL75
DyrkningsmetodeAlmindelig
LandItaliensk
OmrådePiemonte
FyldeFrisk, Frugtig, Fyldig, Tør
DruerNebbiolo
God TilGrillede retter, Rødt Kød, Vildt
År2019
Alkohol14 %
Vivino3,9
2 stk. På lager
tabs-icon1 Duft

Rubinrød farve, henimod granat. Træder frem med noter af roser, ribs, kirsebær og blommer

tabs-icon2 Smag

Smidig, middelfyldig og finessepræget, med typerigtig tanninstruktur og skøn friskhed i smagen.

Beskrivelse

Angelo ønskede at lave mere finesseprægede, elegante vine med en mere uforstyrret Nebbiolo-karakter, men døde imidlertid i oktober 2012 i en tragisk flyveulykke. Datteren Paola og hendes mand Carlo er begge uddannede ønologer fra skolen i Alba og sammen med Paolas to søstre, Daniela og Monica, satte de sig for at føre transitionen igennem og realisere de nye idealer. Ejendommen råder i dag over ca. 15 ha vinmarker, hvoraf de 8 er dediceret til Nebbiolo. Der fremstilles i omegnen af 135.000 flasker årligt, og vinene har aldrig været bedre. Porteføljen af Barbareschi er territorio-tro, med en skøn Nebbiolo-floralitet og præcise, rene aromaer. Balancerede velstrukturerede, lidt lysere i farven, og frem for alt elegante og sensuelt appellerende.
Barbaresco A.R. er en meget prisrimelig Barbaresco i sortimentet. Den flaskes med en nu ellers ikke længere anvendt, historisk etiket.  Druerne kommer fra nytilplantninger og her er der mulighed for at smage en virkelig interessant Barbaresco, der er skabt med den ekspertise, seriøsitet og det håndelag der forefindes hos denne topproducent. Vinen botti-lagres i 24 måneder på 20 hl (store slovenske egetræsfade) og efter kort flaskelagring er den både velsmagende, troværdig og drikkeklar. Her fås en prisoverkommelig klassisk Barbaresco med typiske noter af roser, røde frugter og tjære, en fint afstemt struktur og længde i smagen.

Se vingårdens hjemmeside HER - se en flot video med drone over vingården HER

Hvad anmelderne siger

God kvalitet for pengene. Lignende vine koster normalt 73% mere. (2014 Årgang)

 

Denne årgang er højere bedømt end alle andre årgange af denne vin. (2002 Årgang)

Område og Producent

Ejendommen blev grundlagt i 1950, men de tidligste aftapninger fra denne producent er fra omkring 1960. Et afgørende vendepunkt i ejendommens historie indtraf i 1988 da Angelo Rocca, traf – og blev vinmæssigt inspireret af – Elio Altare. Sympatiske Angelo markerede sig snart som Barbaresco-specialist og mente selv at 1991 var den første årgang for den ønskede Barbaresco-stil.

Der er nu i alt 15 ha vinmarker, overvejende i Barbaresco og lidt i Neive, samt 8 ha i S. Rocco Seno d’Elvio. Området, der ligger vest for Treiso med retning mod Alba, er i dag hjemmehørende under Alba kommune, men med Barbaresco-status. Den årlige produktion er på ca. 135.000 flasker, og heraf er knap 8 ha dedikeret til Nebbiolo. Dette giver ca. 38.000 flasker, fordelt på Ronchi og Loreto i Barbaresco kommune, og de nye besiddelser på den fortræffelige cru Montersino, der er delt mellem Treiso og San Rocco Seno d’Elvio, hvorfra der første gang er fremstillet en Barbaresco i 2001, uden markangivelse, da der er tale om druer fra unge planter.

Stilistisk er der sket en del radikale ændringer de senere år hos Albino Rocca. Hvor man tidligere ikke gik af vejen for at gære ved ret høje initialtemperaturer (helt op til 39 grader celsius!), går man i dag ikke over 30/31 grader celsius. Brugen af rotofermentatorer sker i dag langt mere nænsomt end tidligere. Tidligere års ret intensiv barriquelagring på Brich Ronchi, er med årgangen 2006 erstattet af en blot 4% ny barriquelagring, 16% brugte barriques og 80% 20 hl. botti. Dette giver knap så farvemættet en vin end tidligere. Ronchi fremstår i dag væsentlig mere elegant og finesserig, dog stadigt med en dejlig råfrugt. Albino Rocca var en af de første til at opdage den dygtige østriske bødker Franz Stockinger. Han blev så begejstret for Stockingers fade sammen med nebbiolo, at langt det meste er udskiftet til disse. I dag ser man Stockingers fade i flere andre kældre.