- Beskrivelse
Miopasso er en lille serie af kvalitetsvine, produceret med hjælp af moderne fremstillingsteknologi, på oprindelige italienske druesorter. Målet er at skabe den bedste tænkelige kvalitet til lav enhedsomkostning. Miopasso er tænkt som "value for money" af den lille gruppe entusiastiske vinfolk, der indkøber druerne forskellige steder i Italien, og producerer den færdige vin. Projektet er lykkedes - der er tale om nogle af de bedste italienske vinkøb man kan opdrive.
Produceret af en nøje udvalgt blanding af friske og tørrede Nero d’Avola-druer, dyrket imellem top-områderne, Gela og Vittoria på Sicilien.
Vinen har en dyb purpur-rød farve, med en meget intens bouquet af røde bær og tørrede frugter, nødder, peber og krydderier. - Smagen er kraftig og med masser af frugt, men samtidig afbalanceret med modne tanniner og en dejlig lang eftersmag.
Serveringtemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Miopasso Nero D´Avola vil være velegnet til medium kraftige kødretter, gerne med masser af krydderier. Også til asiatiske retter vil den være et hit, ligesom til stærke modne oste.- Hvad anmelderne siger