3,7 vivino

Fossetti Rosso Toscana IGT - Mocali

100,00 kr
  • Køb 6 for 85.00 pr. fl. og spar 15%

 

"Ren frugt"

Rosso Toscano Fossetti er et overraskende træfsikkert valg. Det er sjældent, at en Sangiovese i denne priskategori brillerer med en så tæt og fyldig frugt.

TypeRødvin
Indhold i CL75
DyrkningsmetodeAlmindelig
LandItaliensk
OmrådeToscana
FyldeFrisk, Frugtig, Tør
DruerCanaiolo, Sangiovese
God TilGrillede retter, Lyst Kød, Pasta, pizza og risotto
År2018
Alkohol13,5 %
Vivino3,7
tabs-icon1 Duft

Rubinrød farve. Næsen har en ren og stedtypisk Sangiovese-karakter med varme i udtrykket og en livlig, kirsebær-præget karakter, med noter af læder, lakrids, blommer.

tabs-icon2 Smag

I munden er vinen tør og der er flot smagsfylde og saftig, rød frugt og den fremstår velstruktureret og harmonisk.

Beskrivelse

Fossetti Rosso Toscana fremstilles af druer, der dyrkes i Montalcino-området, men kommer fra marker, der ikke er godkendt til fremstilling af Rosso di Montalcino og Brunello di Montalcino. Familien blander Sangiovese med 20% af den klassiske hjælpedrue Canaiolo og det giver en overraskende god vin til en overraskende beskeden pris og der er rigelig med stedspecifik Sangiovese-karakter til at give mindelser om en Rosso di Montalcino, men i et helt andet prisleje. Man lægger vægt på vinens primære, rene kvaliteter. Det er en attraktiv vin, der viser saftig, moden frugt og skøn smagsfylde.

Se vingårdens hjemmeside HER

Område og Producent

Familien Ciacci har siden 1956 haft jord i den sydvestlige del af Montalcinozonen, og Dino Ciacci var en af de 30 medstiftere af Brunello Konsortiet i 1967. Langt hovedparten af de 9 hektar vinmarker har Brunello di Montalcino status, men først fra 1990 har familien Ciacci flasket sin med egne etiketter. Den nuværende ejer Tiziano Ciacci (Dino’s barnebarn) producerer vine med stor elegance og med fokus på den rene Sangiovesefrugt. Mocali er stadig lidt upåagtet men har allerede markeret sig med topplaceringer ved adskillige smagninger. Generelt må man sige at der er rigtig god ”value for money”, når man vælger vine fra familien Ciacci. Ydermere har vi nu igennem flere år kunnet konstatere stor stabilitet, samt en lille drejning mod endnu mere elegante vine.

Af ejendommens 32 ha er halvdelen af disse dækket af den, for området naturlige vegetation, overvejende egeskov. Resten er udlagt til produktion af vin og oliven. Ciacci har en bred vifte af vine: Rosso Toscano Fossetti er Mocalis basisvin og er den eneste vin, som ikke fadlagres. Fossetti er således også den mest umiddelbare vin, dog stadig med masser af lækker, saftig og moden frugt. Selv på dette niveau udtrykker vinen sit område og har rigtig flot Sangiovese karakter. 

Ud over Montalcino-ejendommen driver familien to andre landbrug. Den ene ejendom hedder Suberlì og ligger i Maremmas bakker mellem Tirrenica og Scansano i en højde af godt 200 meter. 6 hektar er udlagt til vinproduktion. Den anden ejendom kaldet Paniole er certificeret økologisk og ligger ogsåi områet kaldet Maremma. Ejendommen er opdelt i to dele, den ene del beliggende ved Cinigiano – den anden i udkanten af Montiano. Ved Cinigiano (6 ha) dyrkes alene økologisk oliven. Ved Montiano (8 ha) dyrkes både økologisk oliven, økologisk korn til pastaproduktion samt økologiske druer til vinproduktion. For tiden tager vi ikke vin hjem fra ovenstående ejendomme.