- Beskrivelse
Daniel Rion grundlagde i 1955 Domaine Daniel Rion et Fils i den lille Côte de Nuits-by Prémeaux-Prissy. Fra 2 hektar til 18 hektar er det gået, og domænet varetages i dag af brødrene Cristophe og Olivier Rion. Gamle vinstokke, økologisk (ikke-certificeret) dyrkning, enorm opmærksomhed i marken giver vine, der har dybde, frugt, renhed og klasse. Rion-brødrene bruger nye fade alt efter årgangen og marken, så husstilen er dyb, intens, rig og med noter af modne moreller, spejderhagl og bitter kakao.
Daniel Rions premier Cru "Les Beaux-Monts" fra kommunen Vosne Romanee er en virkelig stor vin og samtidig en stor gemmevin. Les Beaux Monts-marken ligger klos op og ned af de mytiske, berømte og ubetalelige marker Romanée-Conti, La Tâche og Richebourg, hvor Domaine de la Romanée-Conti (verdens dyreste og mest eftertragtede vinproducent) år efter år dyrker og sælger deres vine for mellem 40.000 og 150.000 kr. Så her er vi ude i et reelt røverkøb. For Rion tager omkring en hundrededel af prisen.
En fabelagtig vin i exceptionel balance. Næsen er domineret af friske kirsebærbær, vanilje, røg, blomster, tranebær, jordbær, skovbund og og krydderier. Smagen fortsætter hvor næsen slap og måner og stjerner står bare rigtigt hele vejen igennem. Ubeskrivelig godt glas, der kommer til at brillere over de næste mange år.
Se en video fra vingården HER
OBS: Vingården er i dag lukket og splittet op mellem Daniel Rion's arvinger, så dette er sidste chance for de originale domaine aftapninger.
- Hvad anmelderne siger
Wine Spectator: 95 Points
- Område og Producent
Familiens ejendom blev etableret i 1955 af Daniel Rion, med oprindeligt kun to hektar vinmarker beliggende i byen Vosne Romanée, overdraget fra sin farfar. Indtil 1978 solgte han sin vin udelukkende til bourgognekøbmænd. I slutningen af 70'erne kom hans sønner til ham på gården, der hver medførte nye vinstokke.
En ny vingård er blevet bygget, med en større kælder og en smagskælder. Det var på dette tidspunkt, at det direkte salg til private blev udviklet. I dag tæller vingården 18 hektar vinmarker, i atten forskellige appellationer i seks landsbyer i det flade terræn og bakkerne - Côtes de Nuits: Prémeaux, Nuits - Saint Georges, Vosne - Romanée, Chambolle - Musigny , Flagey-Echezeaux, Vougeot og Marey-les-Fussey. Årlig produktion I dag produceres 800 hektoliter vin (100.000 flasker eller ca. 8.000 kasser). 75% af salget er til eksport (USA, Storbritannien, Japan, Schweiz, Benelux, Tyskland).