4,1 vivino

Dalva port Vintage - 2018

425,00 kr

 

"Class of 18"

Vi har nu fået vintage 2018 fra portvinshuset Dalva. En vin som har hele livet foran sig og som du kan gøre et godt køb på nu og ligge i kælderen og vente på noget rigtig godt....

TypeHedvine, Portvin
Indhold i CL75
LandPortugisisk
OmrådeDouro
FyldeBlød og Rund, Frugtig, Fyldig, Halv Tør
God TilAperitif, Bløde Oste, Dessert, Frugt, Lagrede Oste, Skimmel Ost, Stærke Oste
År2018
Alkohol20 %
Vivino4,1
6 stk. På lager
tabs-icon1 Duft

Blomsteraromaer, moden frugt og mentholnoter kombineres harmonisk uden overlapning

tabs-icon2 Smag

Smagen med overdådige tanniner, men alligevel afbalanceret, afslører en lækker, frisk og lang finish.

Beskrivelse

C. Da Silva (Dalva) Er et traditionelt Portvinshus, som er grundlagt 1862. Dalva er kendt for sine vine over hele verden og missionen er at producere høj kvalitets port, med høje moralske standarder til at beskytte deres brand.

Dalva er især kendt for sine Colheitas, som er en Tawny port fra et enkelt år. Vi sælger rigtig mange af disse typer Portvine. Selvfølgelig fordi de smager dejligt og er bløde og runde, men også til gaver, da der er årstal på flaskerne og kender man en, som har fødselsdag eller jubilæum fra et af de år vi har portvine fra, så er det en populær gaveidé.

Her får du en Vintage Port, som er en anden type end Colheitas. Vintage Port kræver en ret så lang lagring på flaske for at komme til sin ret. Vintage 2018 er en god årgang og vil udvikle sig formidabelt.

Mørk rubinfarve, friske frugtsmage og tanniner. Vintage Port repræsenterer to procent af et års samlede Portvinsproduktion. Kun kvalitetsdruer anvendes.
Vintage Ports er højst 30 måneder gammel før aftapning og kræver generelt mindst tre til fire år før servering og yderligere ti til tredive år kan den blive bedre, mens den modner i flasken. Dette er en portvin, som man med stor oplevelse til følge, kan lade ligge og modne i 10-20 år. Du vil så opleve en vin som har udviklet sig til det sublime.
Efter manuel høst blev druerne omhyggeligt inspiceret og afskåret. En intens maceration blev derefter udført i de første 48 timer for at ekstrahere alle de gode komponenter i druerne efterfulgt af fermentering i temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke.

DU KAN FÅ LEVERET I TRÆKASSE PÅ OPFORDRING

Hvordan man åbner en meget gammel portvin, hvor proppen er meget porøs. Se HER

Tag med på en tur til portvins land HER

Se flere årgangsport HER

Vingårdens hjemmeside

Område og Producent

I 1933 ankom Clemente da Silva fra Brasilien til Portugal for at fuldføre en livslang drøm om at lave kvalitetsvine og derved få succes, som kunne og ville følge ham resten af livet. Mulighederne var mange og da hans kones familie ejede et portvinshus, lå det lige for at købe sig ind i det, men af uransagelige årsager blev det aldrig til noget. Han ville hellere starte et firma fra bunden og med ekspertise, samt et pænt lager af ports fra familiens portvinshus, grundlagde han det nuværende hus. I dag er huset kendt verden over for sine årgangsports og det fortsætter med at sætte nye standarder. 

Produktionen af portvine hos Dalva tog i starten af 1970erne en kovending. Hidtil havde man opkøbt færdig ulagret vin, som man lagrede, blandede og markedsførte fortrinsvis til det brasilianske marked. I starten af 1970erne begyndte man at dyrke egne druer, byggede vineri direkte på Quintaen og satsede i det hele taget benhårdt på at hæve kvaliteten gennem større kontrol over alle aspekter af produktionsprocessen. Dette gav i særdeleshed pote allerede i 1978, hvor huset producerede sin første “hjemmelavede” vintage port.

Se deres Facebook side HER