- Beskrivelse
Hele appelationen for Gattinara er blot på 120 ha. Den altovervejende del er beplantet med Nebbiolo (lokalt kaldet Spanna) og en lille smule Vespolina og Uva Rara.
Med marker på Casacce, Garavoglie, Valferana og Molsino er potentialet enormt og Nervi blev i 2011 købt af norske Erling Astrup, der forinden havde spurgt Roberto Conterno fra Giacomo Conterno til råds. Roberto så mulighederne og bistod også efterfølgende med råd og yderligere kvalitetsløft, og købte i april 2018 90% af ejendommen og 2018 er første årgang, hvor han og sønnen Gabriele har den fulde ledelse: Man vil selvsagt kunne forvente den velkendte kompromisløse tilgang og man vil kunne forvente prisstigninger.
Gattinara Vigna Valferana fremstilles af druer fra 5,3 ha på denne velansete cru, der har været kendt i hvert fald siden 1228. Valferana er afledt af Val Florana, Jerndalen, og vinen er første gang aftappet og etiketteret separat i 1970 og marken har et selv for dette område usædvanligt højt indhold af jern og mangan og yder en vidunderligt finessepræget og stilfuld, intens vin på Nebbiolo, som er ganske anderledes end den bredere, majestætisk anlagte Gattinara fra Molsino. Gattinara har i udgangspunktet en mildere tanninstruktur og mere syre end det ses i de store vine fra Barolo som Gattinara fra Nervi allerede nu let udfordrer.
Vinen gæres på tini di rovere, koniske egetræsfade, med 20 dages maceration og lagres 48 måneder på botti di rovere slavonia, 6 måneder på cementtanke og efterfølgende 6 måneder på flaske.
se en lille video fra Nervi HER - Se også en video, hvor man følger byggeriet af et helt nyt vineri i hurtig hastighed HER
- Hvad anmelderne siger
96 points Antonio Galloni (Vinous): "The 2020 Gattinara Valferrana is beautifully lifted and floral. Gorgeous red-toned fruit, white pepper, chalk and orange peel all rush from the glass in this striking, finely-cut Gattinara. Sweet floral notes and a burst of red fruit punctuate the finish. In 2020, the Valferrana is all finesse. It should be even more expressive in another few years’ time. Drink: 2028-2050. (Feb 2024)"
- Område og Producent
Roberto Conterno har købt 90% af aktierne i huset Nervi i Gattinara.!!... Men hvordan kunne det gå til, at Roberto Conterno, der i den grad er indbegrebet af verdensklassevine, som altid har holdt sin produktion inden for en enkelt barolo-kommune (Serralunga d’Alba), og som ikke nødvendigvis sætter lighedstegn mellem forandring og fremskidt, nu har besluttet sig for at investere stort i Gattinara? Baggrunden er, at Roberto Conterno kender vingården Nervi rigtig godt. Hans tætte venskab med stedets tidligere ejer, norske Erling Astrup, gjorde, at han jævnligt havde sin gang på gården. Roberto var fascineret af den helt specielle vulkanske/lerholdige jord i Gattinara beliggende smukt ved foden af Monte Rosa. Jorden og den nordligere placering bidrager til at lave ranke og elegante vine, med et flot lagringspotentiale. Mod nord beskytter Monte Rosa mod de kolde vinde, og garanterer passende nedbør og en konstant brise. Kvaliteten af leret i jorden er meget høj og kun sammenlignelig med jorden i Serralunga d’Alba i Barolo. Den vulkanske klippejord og fraværet af kalk bidrager til områets karakteristiske og vigtige syre. Gradvist krøb stedets ”genuis loco” således ind under huden på ham, og han var ikke et sekund i tvivl om potentialet. Roberto Conterno ønsker at løfte Gattinara til nye højder, siger han selv.
Hele appelationen for Gattinara er blot på 120 ha. Den altovervejende del er beplantet med Nebbiolo og en lille smule Vespolina og Uva Rara. Nervi ejer 27 ha og producerer i dag godt 120.000 flasker årligt. Huset er et af de ældste i Gattinara og går tilbage til starten af 1900 tallet. Druerne dyrkes på lokaliteterne Casacce, Caravoglie, Valferana og Molsino. Vinstokkene er mellem 10–40 år gamle og beliggende i 290-420 meters højde. Ettore Bornate har taget sig af markerne siden 1973, og ønolog påstedet er Enrico Fileppo, der i mere end 30 år har været garant for traditionerne på stedet.
Vinene fra Nervi har en raffineret og karakteristisk rankhed, der gradvist afgiver et mere generøst udtryk via en vis lagring på store fade. Valferana marken besidder et højt indhold af jern og magnesium, seks gange højere end andre områder der producerer Nebbiolo. Første skrevne kilde på denne mark er dateret 1228, hvor Rufus Musso i et pergamentpapir solgte sine marker. Molsino-marken danner et naturligt amfiteater vendt mod syd og andrager 14,5 ha. Allerede i 1471 refereres der i et dokument til marken ”Molexinum”, som en af områdes absolut bedste marker.
Vinkældrene er fra det det nittende århundrede og har en konstant og naturlig temperatur. Nervi bruger kun store fade med en størrelse mellem 750 liter og 7600 liter. Til stabilisering af vinen benyttes store cementfade, og til gæringen benyttes en naturlig gær udvalgt fra egne marker. Den malolaktiske gæring sker spontant i løbet af foråret. Til gæringen af Valferana og Molsino benyttes gæringsfade af træ. Den officielle minimumslagring fra konsortiets side angiver en obligatorisk lagring på tre år, heraf to på fad. I erkendelse af deres vines ranke struktur, vælger Nervi at lagre deres Gattinara minimum tre år på fade og i hele fire år for Valferanas og Molsinos vedkommende.