- Beskrivelse
Officielt blev Mortlach destilleriet etableret i 1823, men man mener at destilleriet har produceret whisky ulovligt mange år inden licensen blev givet. Herefter skiftede destilleriet hænder mange gange. Blandt andet blev destilleriet på et tidspunkt solgt for kun 270 pund og blev undervejs også brugt som kirke og ølbryggeri. Dog går produktionen af whisky i gang igen og i 1897 udvider man produktionskapaciteten fra tre stills til hele seks stills. Herefter blev destilleriet opkøbt af Johnny Walker & Sons i 1923 inden de bliver en del af Distillers Company i 1925. Senere blev Distillers Company Ltd som bekendt til Diageo. Til dags dato ejer Diageo stadig destilleriet, som har en årlig kapacitet på 2.900.000 liter whisky, hvor store dele af dette indgår i produktionen af Johnny Walker Whisky
Se en video om Silver Seal HER
Se også en video fra Mortlach HER
- Område og Producent
Specialaftapningerne fra Distillery-serien er eksklusive whiskyer for enhver smag. Small batches og limited editions fra både de kendte destillerier og dem, man burde kende. Klassiske, tørvede Islays, fløjsbløde Speysides og eminente Highland whiskies. Serien præsenterer det ypperligste inden for Single Malt, nemlig Single Cask. Alle whiskyerne i serien er aftapninger af enkeltstående fade, nøje udvalgt af os, så aftapningen netop er noget helt specielt. Af hvert fad bliver der kun 300-350 flasker. Charmen ved dette er, at hver whisky er forskellig fra standardaftapningen og har derfor sin helt egen karakter, der enten kan fremhæve nogle elementer i standardaftapningen eller være milevidt herfra.