- Beskrivelse
Dalmore destilleriet som er beliggende i det skotske højland blev bygget i 1839 af Alexander Matheson, som med det samme lejede destilleriet ud til familien Sunderland. Sunderland familien drev destilleriet i 30 år indtil 1869, hvor lejekontrakten blev overdraget til brødrene Mackenzie – Alexander, Charles og Andrew. Antallet af stills blev fordoblet fra to til fire i 1874, og i 1894 opkøbte brødrene destilleriet fuldstændig. Dalmore er i dag under indisk ejerskab, da moderselskabet Whyte & Mackay blevet købt af den indiske rigmand Vijay Mallyas United Brands Group i 2007. En klassisk Dalmore whisky smager af julekage, mandel, tør frugt og toffee.
Der er tappet 228 flasker af denne single malt whisky, som kommer fra fad nummer 66. Whiskyen er endvidere destilleret i 1990 og tappet på flaske i 2015, hvilket giver en lagringstid på 25 år. Farven er meget mørk – en yderst flot farve, som er kendetegnet ved en whisky som har tilbragt mange år i egetræsfade. Denne whisky er en single barrel aftapning og tappet ved fadstyrke på 55,5%.
Se en video om Silver Seal HER
- Område og Producent
Alle kan i princippet købe deres eget fad og tappe under eget navn, men det er en meget lille og lukket kreds som får tilbudt de bedste fade, direkte fra de bedste producenter. Massimo fortæller, at når et destilleri har et fad som er helt specielt så sender de ham en prøve, og på den måde modtager han hundredevis af prøver om året. Mange fade og destillerier bliver afvist i processen, og han er efter eget udsagn, ikke bange for at betale over 100.000 euro for de ”rigtige” fade.
Når han har fundet det helt rigtige fad lægges det til side, hvor det derefter lagre til perfektion. Så snart Massimo har købt et fad bliver det transporteret til hans egne lagerfaciliteter i Skotland, så fadet ikke på den ene eller anden måde bliver forbyttet med et andet. Her for fadet lov til at lagre videre indtil Massimo vurderer at fadet er klar til at blive tappet på flasker under navnet Silver Seal. Kunsten når man køber en yngre fad rom eller whisky til lagring er, at vide hvordan spiritussen vil udvikle sig over tid. Selvom Massimo er en mester i netop denne disciplin er der nogen gange fade som ikke udvikler sig som Massimo ønsker det. Disse fade bliver ikke tappet på Silver Seal flasker, men solgt videre til andre mindre kræsne spirituskøbmænd.
De fleste af aftapningerne flaskes som single cask ved en alkoholprocent fra 46 og op, hvilket gør, at hver udgave kun bliver produceret i et meget begrænset oplag på et par hundrede flasker. Flaskerne er nummereret med et samlet antal producerede udgaver, et enhedsnummer samt et evt. fadnummer. Derudover angives der ligeledes ofte hvor rommen/whiskyen er blevet destilleret, samt destillerings år og tappe år. Alle disse specifikationer er med til at give nogle yderst unikke og spændende rommer og whiskyer, som henvender sig til et helt specielt publikum. Silver Seal tapper desuden ikke kun rom og whisky men også italiensk Grappa, der bland andet bliver lagret på romfade.
Den nye serie af whisky og rom, som er blevet tappet i 2015, kaldes Wildlife Collection, og er kendetegnet ved et meget farverigt og livligt labelunivers, med billeder af papegøjer i junglen og store afrikanske dyr på savannen. Alle Silver Seal’s aftapninger er uden tilsat sukker og/eller karamel. Deres rom er helt igennem unik og ægte, og henvender sig til de helt store romnørder, og er bestemt gode samle- eller investeringsobjekter.