RON SANTIAGO DE CUBA 25 EXTRA AÑEJO

3.995,00 kr

 

"Fidel"

Ron Santiago de Cuba Extra Añejo 25 års rom er lagret på meget gamle egetræsfade. Dette er en limited edition rom som tilbage i 2004 blev produceret i anledningen af byens Santiago de Cubas 490 års jubilæum.

TypeRom
Indhold i CL70
LandCubansk
Alkohol40 %
2 stk. På lager
Beskrivelse

At tilbringe 25 år på et egetræsfad er lang tid for enhver spiritus. Når det er sagt, er 25-års fadlagring i troperne endnu længere, hvorfor det er en reel sjældenhed at støde på rom så gammel som denne. Normalt optager en rom alt for meget egetræssmag efter 25 år, og vil som følge blive ubalanceret i sin smagsprofil, men i dette tilfælde har man udvalgt de bedste og mest eksklusive romfade fra Don Pancho-lageret i Santiago de Cuba. I Ron Santiago de Cuba 25 Extra Añejo er balancen stadig intakt, og kompleksiteten selvsagt enorm.

Med komplekse smagsnoter og en uforlignelig dybde, tilbyder dette glas en ekstraordinær smagsoplevelse. Et kraftigt fadpræg indhyllet i latent sødme, krydderier, mokka, karamel og nødder er smagen af cubansk romhistorie – en smag du kun finder i Ron Santiago de Cuba 25 Extra Añejo!

Område og Producent

Har man sagt ”rom”, vil man helt naturligt også sige ”Cuba”. De to ord hænger uløseligt sammen for mange mennesker, og den cubanske rom er såmænd også noget af det bedst sælgende på markedet. Langt det meste cubanske rom bruges i cocktails, men der findes også mindre og mere eksklusive rommærker, hvor drikkekvaliteten er helt i top, og en af disse er utvivlsomt Ron Santiago de Cuba fra byen af samme navn.

Den cubanske romstil er kendt for at være let, krydret og tør, og Santiago de Cuba er ingen undtagelse. Santiago de Cuba er kolonnedestilleret på en base af melasse, og skabes på det gamle destilleri. hvor Bacardi blev produceret inden revolutionen sidst i 1950’erne. En vaskeægte cubansk rom i den medium tørre ende af skalaen.

Befinder man sig på Cuba er et besøg i Santiago de Cuba ikke fuldendt uden et besøg hos Santiago de Cuba Rum Factory. Den tidligere Bacardi-fabrik er det sted, hvor denne vidunderlige rom produceres i dag. Den gamle fabrik ser stadig ud som den gjorde, da den blev nationaliseret tilbage i begyndelsen af 60’erne.

Fabrikken er placeret på tværs af gaden fra togværftet, hvor de stadig bruger det rene vand fra Santiago de Cubas grundvand. Ron Santiago de Cuba anses for at producere Cubas i særklasse bedste rom. Et fuldstændigt ubekræftet cubansk rygte siger i øvrigt, at Ron Santiago de Cuba var Fidel Castros yndlingsrom. Det lyder plausibelt, når man tager i betragtning, at Santiago de Cuba var Fidels barndomsby. Når man drikker Santiago de Cuba kan man unægteligt også smage, hvorfor dette rygte er sat i gang - kompleksiteten er i disse produkter helt og aldeles uovertruffen.