- Beskrivelse
Couvreur begyndte i 1951 (!) som forhandler af de fineste vine fra Bourgogne, men i de sidste fire årtier har det været whisky, han har kastet sit perfektioniske sind over, og i dag er han en legende i whiskyverdenen. Helt unikt køber firmaet sine unge whiskies i Skotland (selvfølgelig nøje udvalgt) og lagrer dem færdig i dybe kældre i den burgundiske landsby Bouze-les-Beaune.
Belgisk af oprindelse og négociant af burgundiske vine, Michel Couvreur forelsker sig i whiskyverdenen i slutningen af 1970'erne. Michel Couvreur er kaldet den sidste af mohikanerne, fordi han er den sidste whisky-håndværker.
Couvreur har altid fulgt alle detaljer i produktionen. Han begyndte at destillere på Edradour og bruger stadig små destillerier og følger hver produktionsfase alkoholen kommer igennem. Til modning fortsætter Couvreur med at bruge Sherrys tønder efter skotsk tradition. Skotlands reneste vand bruges til at reducere alkoholniveauet.Michel døde i 2013 og i dag er det familie og mangeårige samarbejdspartnere som videreføre hans idéer
Pale Single Single blev flasket i 2013 - for at hylde Michel Couvreur, der på tragisk vis døde selvsamme år. Og hvilken flaske! Single-single betyder kort og godt, at det er en single malt whisky fra et single cask fra ét destilleri. Kun 1.000 flasker er blevet produceret den er et samlerobjekt. 12 års lagring på fino-sherry fade giver en helt unik karakter. Stilen er floralsk på et helt nyt niveau. Ren, frisk og frugtig med noter af lavendel, mandler, honning, urter, pære og selvfølgelig sherry!
Whisky-eksperterne gætter på at whiskyen er fra destilleriet Clynelish i Skotland, men som mange af Couvreurs whisky fortælles det ikke hvor den er fra.
Se firmaets hjemmeside HER og en anmelder video af denne whisky HER. Se et video besøg hos Michel Couvreur HER
- Område og Producent
Michel Couvreur døde i 2013; hans svigersøn Cyril Deschamps og hans kældermester Jean-Arnaud Frantzen følger med uvurderlig hjælp fra Michels hengivne kone Marthe og hans datter Alexandra til bogstavet husets filosofi og motto: Virtute et Opera
Bourgogne spiller dog stadig en rolle, idet de unge whiskies, firmaet køber i Skotland (selvfølgelig nøje udvalgt) alle lagres færdig i dybe kældre i landsbyen Bouze-les-Beaune, hvor firmaet høre til. Det kan lyde mærkeligt, at Michel Couvreur og nu hans efterkommere insisterer på at drive virksomheden i Bourgogne, når det nu netop er whiskies, der er nerven. Det skyldes, at han sværgede til såkaldt ‘fresh filling’, når hans whiskies skal lagres på spanske sherryfade – den klassiske brug af sherry fade når de modner whiskyer. Sherryen skal først tømmes af fadene lige inden, de fyldes med whisky.
I dag er der ingen udover Couvreur firmaet der udøver denne praksis, da den er dyr og omstændig. Men selv sagde Couvreur, at “fresh filling” giver en whisky på 4-5 år karakter som en 30 års whisky der har lagret på brugte fade. Derfor finder Michel Couvreur firmaet selv sine fade i Jerez, og får med hjælp af Emilio Lustau adgang til exceptionelle fade hos Alamacenistas, hvorefter de fragtes – med sherry – til Bourgogne. Her bliver de til den uundværlige komponent i Couvreurs finpolering af de unge whiskies.
På det seneste er man begyndt at bruge fade som har indeholdt vin fra JURA. Vine med en helt speciel sødme.
Den lille by i Bourgogne, Bouze-les-Beaune ligger altså helt ideelt præcis midt mellem Jerez og det skotske højland. Håndlakeret Hver enkelt flaske håndtappes og proppen isættes manuelt (Couvreur har prøvet maskiner, men teksten på proppen kommer ikke altid til at stå korrekt!). Hver flaske lukkes med segllak. Vand I en tid hvor mange destillerier „nulstiller“ deres vand og derefter tilsætter forskellige mineraler for at få netop den type vand, de vil have, går Couvreur anderledes radikalt til værks. Han har smagt sig igennem adskillige slags kildevand fra det skotske højland, men kun vandet fra Loch Kathrine mødte hans højre krav. Nu importerer han vandet derfra og bruger det til at reducere alkoholindholdet i sine whiskyer med. Pris: 12 kr. pr. ltr!