- Beskrivelse
Vinen er opkaldt efter den kendte entomolog Jean Henri Fabre. Entomologi er læren om insekter og netop Fabre fandt ud af for over 100 år siden at insekter kommunikere ved hjælp af Feromoner, som er kemiske stoffer, som individer af samme art sender signaler til hinanden med, og som udløser et adfærdsmæssigt respons hos modtageren. Ved at påvirke omgivelser med andre typer feromoner forvirres insekterne og fortrænger. Derved gør de ikke skade på druer eller stokkene og man behøver ikke sprøjte.
Leret og kalket undergrund giver friskhed, dybde og finesse. Når der høstes, er udbyttet kun små 45 hl/ha, hvilket ligger i den lave ende i Rhône. I de lange lune aftener, inden druehøsten, er den provencalske luft pakket med garrigue, duften af solbagte vilde urter, der fortættes ved dugfaldet. På skråningerne holdes vinstokkene varme af de gule sten, der har opsuget dagens stråler. I nærheden slår vinden ind og kølner landskabet. De allerbedste Côtes du Rhônes opfanger præcis denne stemning i en slurk af kølig-mørk frugt, delikat urtethed og saftig, ukompliceret frugt. Cuvée Fabre er præcis sådan en.
- Hvad anmelderne siger
★★★★★ Winelab.dk
"Saftig økologisk vin til super pris. Saftig duft af skovbund, brombærbolcher og -vingummi. Varmt og modent. Harmonisk og afrundet smag. Sammenhængende og saftigt udtryk med afdæmpet syre og fint tanninpræg. Virkelig flot vin til prisen. Rar vin til den tungere gastronomi, men kan også sagtens nydes uden mad."★★★★★★ Vinbladet
"FUND VIN - 90 point og 6 stjerner!
Tæt, mørk, moden og samtidig frisk bærduft, meget ren. Går igen i smagen, ren, moden med moden tannin og en eftersmag med frisk, ren, moden frugt."
★★★★★ Vinhulen
"Rubinrød til violet. Duften er frisk og indbydende med rød frugt og kirsebær i helt frisk og ren stil. Smagen er blød og rund med diskret frugtsødme efterfulgt af røde, saftige bær og kirsebær og let træ og krydderi. Fantanstisk vinøs smag og masser af frugt med både præcis frugtsyre og ganske lette tanniner i spids. Utrolig harmonisk vin hele vejen igennem og er både dejlig til mad og et glas uden ledsagelse. Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen."- Område og Producent
Her har vi at gøre med et lille og meget seriøst kooperativ - Cooperative Serignan Comtat. Se deres hjemmmeside HER