Ingrid Marie Cider 2022 fra Mergelsø. - Danmarks bedste gourmet cider

150,00 kr

 

"Ingrid marie cider"

Ingrid Marie’ er et dansk æble og i modsætning til mange andre æblesorter, er det ikke fremavlet. Sorten stammer fra et selvsået træ i haven ved landsbyskolen i Høed. I følge overleveringen skulle det lille æbletræ en dag havde skudt op midt mellem nogle hindbærbuske i den lokale skoles have. Skolelæreren, i hvis have træet stod, syntes at det var velsmagende og smukt og opkaldte det efter sin afdøde datter.

TypeCider
Indhold i CL75
DyrkningsmetodeØkologisk
LandDansk
FyldeFrisk, Tør
God TilDansk Julemad, Fed Fisk, Fisk, Grillede retter, Skaldyr, Sushi
År2022
Alkohol7 %
10 stk. På lager
tabs-icon1 Duft

Cideren er helt suveræn, har en elegant æblesmag og en sød duft af blomster og krydrede æbler.

tabs-icon2 Smag

Blød let krydret smag af sødmefulde Ingrid Marie æbler og tør, vinøs og frisk med fine bobler

Beskrivelse

Fremstilling af Cider:

Med de unikke naturressourcer Mergelsø har til rådighed har man valgt at producere udelukkende på naturens præmisser. Dette betyder, at de ikke tilfører nogen former for kemi til rå-mosten, gæren er den naturligt forekomne på æblerne og der anvendes ikke enzymer, svovl eller anden kemi. Mergelsø fik i 2017 økologisk autorisation.

Fremstillingsprocessen tager sin tid. I efteråret samles æblerne ind i takt med at de modner og falder af træerne. Efter grundig vask og frasortering rives æblerne til lind pulp og presses til råmost. Tankene fyldes og 1. gæringen kører på tankene med løbende om-stikninger for at styre gæringens hastighed. Efter nogle måneder er det naturligt forekommende sukker i råmosten forgæret og den halvfærdige cider fyldes på champagneflasker. Tålmodighed – 2. gæringen på flasken er her, hvor det sker, og det tager tid – måneder. Den restgær der sørgede for 2. gæringen på flasken fjernes nu ved degorgering – eksplosivt! Flaskerne efterfyldes, får ny prop, bliver etiketteret og er klar til salg ca. et år efter høsten.

Umiddelbart enkelt – men der er rigtig meget ”Savoir faire” som man siger på fransk!

Hvert år vælger Mergelsø en sort ud der kan stå alene. Man søger smagen af sorten i ren form. Få sorter har potentialet. Der skal både være syre, sødme og bitterhed i æblet. Valget falder oftest på Belle de Boskoop eller Ingrid Marie. I 2022 faldt valget på Ingrid Marie til deres enkeltsorts Cider. Skøn smag af Ingrid Marie æblet. Cideren er tør, vinøs og gavmild i næse og mund.

 Mergelsø Cider er en fænomenal madvin til ikke søde retter, skaldyr, fede retter. Se mere HER og gå i dybden med cider til mad.

Område og Producent

Karin og Karl Olaf købte Mergelsø i 1983. De har lagt en stor indsats i at få skabt en artsrig og varieret natur. Grundet den unikke jordbund er der mulighed for at mange træarter og urter kan trives her. Dette er lykkedes i høj grad. Skoven forynger nu sig selv og artsrigdommen blandt dyr og planter er imponerende.

Skov- og naturejendommen er nu i anden generation. Fra den overtog stedet, har man haft et ønske om at fortsætte driften på naturens præmisser og samtidig skabe en bæredygtig udnyttelse af natur ressourcerne. Æblerne sprang dem i øjnene som en oplagt ressource. De første år pressede man æblerne til most. Det gav en fantastisk most med smag og fylde – med smagsnuancer uden lige i. Dette blev startskuddet til brygning af cider.

Familien får hele tiden øje på flere og flere naturressourcer på ejendommen. Det er sådan deres Pomme Avec blev til. Blommerne, de vilde hindbær, de mange selvsåede mirabeller, og alle de andre frugt buske.

Tanken var – og er stadig – at det må være muligt at få al den velsmag på flaske.

HVAD ER MERGEL OG HVORFOR HEDDER STEDET MERGELSØ?

Mergel er istidernes værk. Mergel består af en blanding af ler, kalk og sand, som ismasserne skubbede sammen i store aflejringer. Merglen er som oftest helt hvid og blød og ler partiklerne fremmer tilgængeligheden af de næringsstoffer jorden naturligt indeholder.

Mergelen blev udvundet i perioden omkring 1930. På det tidspunkt blev de omkringliggende hede strækninger opdyrket, og her spillede merglen en afgørende rolle til forbedring af den næringsfattige og  sandede jord. Smalle jernbanespor, hvor der kørte damp drevne lokomotiver med små tipvogne, udgik fra udgravningens dyb mod syd, nord og øst. Fra de lokal historiske arkiver ved man, at sporene strakte sig mange kilometer til markerne nord for Randbøl hede.

I midten af 30’verne var udgravningen løbet tør for mergel af tilstrækkelig god kvalitet. Tilbage var blot mergel med alt for mange sten og sand. Udgravningen stoppede og grundvandet overtog hurtigt. Stedet blev til Mergelsø.

Samspillet mellem mikroklima, jordbund og æblesorterne er hjerteblodet i Mergelsø cider. De vilde æbletræer er formentlig blevet til gennem kryds bestøvninger af de gamle danske æblesorter, der har stået på arealet gennem tiden. En naturlig selektion er sket over årtier. Mergelsø har både vilde æbletræer, der har valgt den næringsrige og milde sydvendte søbred, og man har træer der har klaret sig på den meget mere frostudsatte og næringsfattige græs strækning mod nord.

Man opformerer de mest velsmagende af de vilde æbletræer ved podning på vilde grundstammer ligesom man glæder os over, at der kommer nye vilde træer til ved selvsåninger. De har flere gamle danske sorter stående. Her skal nævnes Bøghs Citron æbler, Ingrid Marie, Filippa, Rød Ananas og Nonnetitter. Dertil kommer at man planter nye træer af primært danske sorter løbende. Mergelsø har nu ca. 25 forskellige ”kultiverede” sorter.

Målet er at finde den rette balance mellem de vilde, de gamle og de kultiverede, og dermed nå den rette blanding mellem surt, sødt og bittert.