- Beskrivelse
Er en mørk rom lagret i 12 år efter solerasystemet.. Solera- metoden er oprindelig en metode, man bruger ved lagring og blanding af sherry, som sikrer en ensartet kvalitet i den endelige alkoholblanding. Metoden går kort fortalt ud på at blande ung rom med ældre rom, hvorved den unge rom optager noget af den ældre roms karakter og modningsprocessen øges.
Lovgivningen omkring aldersbetegnelse på solera-rom er forskellig fra land til land, i den Dominicanske Republik er reglen, at mindst 15 % af flaskens indhold skal være lagret i den tid, som er nævnt på flaskens etikette. Der er altså mindst 15% rom, som er lageret i 12 år i en flaske
Oliver & Oliver hjemmeside HER - besøg hos Oliver & Oliver HER
- Hvad anmelderne siger
BEDØMMELSE: Denne rom er lagret i 12 år efter solera-metoden. Ifølge den danske importør af denne spiritus er lovgivningen på den Dominicanske Republik sådan, at mindst 15 % af flaskens indhold skal være lagret i den tid, som er nævnt på flaskens etikette. I flasken er der altså mindst 15 % rom, som har lageret i 12 år og det er i og for sig ens for alt rom fra DDR. Dette er afgjort en rom der er alle pengene værd og kunne nemt blive en perfekt mix’er som samtidig kan drikkes rent eller over is. Den besidder klart kvaliteterne til at blive nydt rent, men prisen og dens forholdsvise kraftige styrke gør den perfekt til cocktails. Og til sidst – lad nu ikke etiketten skræmme. Dette ER en seriøs rom, selvom det ligner noget man kan købe for 5 euro på en charterrejse i Calella, Spanien.
- Område og Producent
Oliver blev grundlagt på Cuba i det 19 århundrede af Juanillo Oliver. Han kom til øen i spansk militær uniform for at kæmpe i den første uafhængighedskrig. Ved slutningen af sin militærtjeneste, besluttede han at blive på Cuba og forsøge at få sig en famillie og et udkomme. Et brændende ønske om en forretning med sukker og rom.
Mellem byerne Falcon og Placetas fandt han en ejendom og i dag er det en by, som hedder Oliver, for at hædre den driftige forretningsmand. Snart havde han bygget sukkerfabrik og stills til destilleringen og så begyndte høsten af sukkerrør. Det blev snart kendt, at Oliver lavede produkter der var en del bedre en andre.
I 1895 rasede endnu en uafhængighedskrig og Oliver fabrik blev brændt ned til grunden. Familien besluttede sig herefter, at gå over og blive almindelige farmere.
Da revolutionen i 1963 tog til, valgte Oliver familien at flygte.
i 1993, da nye tider også indfandt sig på Cuba, vendte medlemmer af familien Oliver tilbage til øen. Pedro Ramon Oliver satte sig for at undersøge familiens fortid. Også gamle formler, processer og designs blev sat under lup. Det var ved disse seancer, at Pedro fandt ud af hvordan god rom kunne laves.
På Cuba var det svært at starte en forretning og derfor valgte man at etablere sig på Den Dominikanske Republik.
I dag ligger hovedkvarteret Hato Nuevo i udkanten Santa Domingo. Her ligger 6000 egefade, som er moderrom til de mange forskellige typer, der distribueres til hele verdenen.
Firmaets overordnede ønske er: At producere rom af den højeste kvalitet i verden og at alle lande i verden skal kunne smage deres rom. At blive ved med at producere rom som verdens rom affocinados vil anerkende.