- Beskrivelse
Den næsten glemte drue Merseguera danner i de Moya’s ”Tibo” par med Moscatel druen, som her bidrager med en klon, hvor druerne er meget små og tydeligt koncentreret. Det er med til at give fylde og frugt til Merseguera. Druerne er plukket i de tidlige morgentimer. Udvalgte druer i vingården i kasser med 15 kg. Afkøling af druerne ved 4ºC i 24 timer. Kold maceration i 24 timer. Gæring for 85% i rustfri ståltanke og 15% i franske egetræsfade. Lagret på bærme i 4 måneder.
80% Merseguera - 20% Moscatel. Kombinationen fungerer fortrinligt og fremhæver druernes karakterrigdom, og viser at Merseguera fortjener langt bedre end sit til tider lidt tarvedelige ry. I næsen er der delikate noter af citron, pære og lidt appelsin, som fortsætter i smagen tilført en fremragende syre og flot eftersmag.
OBS: Denne vin sælges kun på webshoppen og ikke i butikken
Vingårdens hjemmeside HER - Stemningsvideo fra vindistriktet HER
- Område og Producent
Vi er i Utiel-Reguena regionen vest for Valencia i Spanien.
DE MOYA er en familievingård grundlagt af Yves og Sofie Laurijssens. Bygget på et grundlag af familieværdier, hårdt arbejde og tradition. Familien Laurijssens er kendt for deres ekspertise i succesfulde "turn arounds" i Belgien.
Yves og Sofie startede vingården med en passion for mad, familie og sjov, og hvis du er så heldig at blive inviteret til familiemiddag en dag, vil det hurtigt blive klart, hvad det betyder .
Deres tilgang er på mange områder forskellige og opgaverne løses på forskellige måder. De er berømte for "ud af boksen at tænke". Om det er til emballagen eller til vinfremstillingen. De kommer altid med utraditionelle, men enkle løsninger.
DE MOYA er et projekt, hvor man udforsker vinmarkerne i Valencia ved at bruge de lokale sorter. Man kombinerer det bedste fra to verdener. Historie med de gamle vinstokke og næsten uddøde druesorter, kombineret med effektivitet og moderne vinfremstillingsteknikker.
Målet er at fange essensen af det smukke middelhavs Levante-område i Spanien. De gamle vinmarker giver rige, komplekse og spændende vine, der passer godt til mad.
Desuden er vinene alle tilgængelige til en overkommelig pris. Vi kan godt lide at kalde vores vine for "overkommelig luksus" fortæller vingården.