- Beskrivelse
Eventyret tog nemlig sin begyndelse helt tilbage i 1600-tallet og nærmere bestemt i det caribiske øhav, hvor de prægtige sejlskibe fragtede deres gods.
På de caribiske øer blev den liflige rom produceret, så de ædle dråber kunne fragtes om bord på skibene og gøre sømændenes strabadsfyldte, lange hjemfærd, bare nogenlunde tålelig.
Især England og Frankrig havde godt gang i romtønderne, men Danmark kom i den grad med på bølgen, da kronen overtog De Vestindiske Øer tilbage i år 1755.
Som bekendt solgte Danmark øerne for en slik og siden da har vi, i stærk alkoholsammenhæng, hovedsageligt gjort os i snaps.
Produceret på det, mulden under de hjemlige – og noget koldere – himmelstrøg kunne byde på, nemlig hvede og kartofler. Snapsen er vi da også rigtig gode til, men nu er det danske romeventyr altså begyndt på ny – dog uden al slaveriet. Det er helt frivilligt.Lækker blød og rund spiced rom, der har lagret på udvalgte lakridsrødder. Det giver en fantastisk balanceret rom, med et lille sofistikeret strejft af lakridsrod.
Sød, rund og lækker – nærmest røget. På grund af den store overflade på lakridsrødder – sammenlignet med egetræsfade – opnås en meget lækker udvikling i smagen på et par måneder.
Efter lagringen sødes rommen med en smule melasse, for at afrunde smagen.
Skotlander RUM III er limited edition i 1.000 flaskerSe hvordan rommen laves HER
Skotlanders hjemmeside HER
Se video fra rombunkeren HER
- Hvad anmelderne siger
“Jeg føler virkelig, at drengene fra det nordjyske her har gjort et godt produkt bedre. Det er som om, at produktet er mere helstøbt og gennemtænkt. Her synes jeg faktisk, at basisrommen bliver bedre af at blive taget i legestue. Den er lettere drikkelig, den er sødere og så smager den bare bedre. Good job.” – Romhatten.dk, “88 point. Nærmest som en bitter i udtrykket med duft af urter. Diskret lakridssmag hvilket fungerer godt. Cremet konsistent med en noget krydret afslutning. Det er flot håndværk men også dyrt”. – Thomas Rydberg, WHISKY & ROM MAGASIN. “Krydret med en mild lakridssmag, der ligger længe på tungen. Meget overraskende og velsmagende sammensærtning. Lækker stilet flaske med håndskrevet flaskenummer.” – Rumworld.nl
- Område og Producent
Bag firmaet står Anders Skotlander, der i ti år har været filmproducer og speaker på tv-programmer. 10 år inden da var han studievært i DR P3 og i de sidste tre år, har han brygget øl i sit kælderrum. Rommen brændes af Anders Bilgram, som har studeret og tilegnet sig viden og erfaring som destillatør via rejser og ophold i bl.a. Tyskland og Rusland samt i Norden. Bilgram har desuden en baggrund som eventyrer og ekspeditions leder i Arktis, og han er medlem af Eventyrernes Klub. Med denne rom er endnu et eventyr påbegyndt! Og det er startet rigtig godt.
Fire uger efter lancering af Skotlander RUM I vandt den Guldmedalje i Miami ved The RumXP Tasting Competition, guld betyder at den ved blindsmagning har fået mellem 95-100 point ud af 100 ved blindsmagning. Destilleringen at lave rom er egentlig ret enkelt. Nordjysk vand fra egen boring og verdens bedste rørsukkermelasse gæres til en mæsk på 10%.
Rørsukkermelasse er biproduktet fra rørsukkerproduktion, der laves af sukkerrør som disse: Herefter destillerer de til 80 % alkohol på et tysk aroma-kobberdestillationsapparat og fortynder med nordjysk vand til 40% alkohol. Så håndtapper og nummererer de alle flasker. Der bliver ca. 150 flasker på et batch. Skotlander laver alt med håndkraft, så man kan ikke garantere at smagen er 100 % ens hver eneste gang. Men det er det, de selv sætter pris på.
Anders Skotlander siger:
Alle vores rom skal laves med kærlighed. Hellere få flasker i en enorm høj kvalitet end det modsatte. Havtorn og lakrids: Eventyret var i gang og vi lavede en masse rom vi lagde på egetræsfade. Den rom kommer vi tilbage til, for det tager nemlig tid at modne rom. I ventetiden lavede vi to “spiced rum” (altså rom der ikke lagrer på egetræsfade, men på anden måde får smag). Rum III lagres på havtorn og Rum IV lagres på lakridsrødder, begge varianter blev også lavet i bare 1.000 flasker. De blev en kæmpe succes og det nordiske udtryk i vores rom, blev populært i hele verden. Rum III med havtorn vandt blandt andet guldmedalje i Miami i 2015 og sølvmedalje i San Francisco. Egetræ giver sødme og farve. Vi mangler jo Rum II tænker du. Korrekt. Den blev så lanceret i oktober måned 2015, vi har ikke gjort et stort nummer ud af det, for det blev til bare 77 flasker.