- Beskrivelse
Hernö Navy Strength Gin er en fantastisk økologisk small batch Gin fra Hernö destilleriet på den svenske østkyst. Lavet på basis af deres egen hjemmeavlede hvedespiritus, med 8 forskellige krydderurter der får lov til at trække i 18 timer inden destillering. Baseret på den samme destillerede gin som Hernö Swedish Excellence Gin – eneste forskel er mængden af kildevand til fortynding.
Med Hernö Navy Strength Gins høje alkoholstyrke fremhæves alle de kendte karaktertræk fra Swedish Excellence: enebærrens friske fyrrenål, den klare citron, den fremtrædende citruskrydrede korianderfrø, mjødurtens blomstersødme, og i denne kommer de krydrede pebernoter lidt mere frem end i Hernö Swedish Excellence Gin. Alt sammen takket være lidt mindre vand. Det er som om, at Hernös grundlæggende smagsprofil folder sig helt ud ved en høj alkoholprocent.
Læs interview fra enverdenafgin.com med Jon Hillgren Her
- Område og Producent
Destilleriet ligger godt 400 kilometer nord for Stockholm i den lille by Dala, lidt uden for Härnösand. Destilleriet startede op i en lille rødmalet bygning, godt femten meter fra Jons eget hus. Her installerede han i maj 2012 destilleriets første destillator; en lille, tysk, 250-liters kobberdestillator til produktion af destilleriets produkter. Udviklingen af Hernö Gins første produkt, Hernö Swedish Excellence Gin, tog godt 3,5 måneder at udarbejde.
I dag er selv samme grundopskrift med de otte botanicals stadig det grundlæggende dna i alle Hernös ginner. De tæller traditionelle gin botanicals som enebær, korianderfrø, kassiabark, sort peber og citronskal, men også mere utraditionelle botanicals som vanilje, tyttebær og mjødurt – der alle er økologiske, selvfølgelig. Men en vinderopskrift kræver også en vindermetode, og i dette tilfælde er der tale om en lettere arbejdskrævende vindermetode. Til at starte med bliver den neutrale alkohol fra økologisk hvede destilleret alene i destillatoren – hvilket reelt set gør første fase til en vodkaproduktion. Derefter udblødes enebær og korianderfrø i den nydestillerede vodka i 18 timer, hvorefter det redestilleres sammen med de øvrige seks botanicals.
Efterfølgende hviler ginkoncentratet i tre måneder for til sidst at blive fortyndet med kildevand fra destilleriets egen kilde, flasket og forseglet af destilleriets postproduktionshold – Jons mor og far. Resultatet er ikke til at tage fejl af. Jon Hillgrens første gin er som at stå i en nordsvensk nåleskov en frostklar vintermorgen. Frisk, klar og blød med fremtrædende noter af krystalklar enebær, frisk citronskal, en nedtonet peberkrydderi og selvfølgelig ginnens signaturnote med den blomstersøde mjødurt. Uddrag af interview i enverdenafgin.com
Se en fantastisk video med Jon Hillgren HER