- Beskrivelse
Destilleriet ligger ved bredden af floden Lossie i byen Elgin, der er hovedstaden i Speyside – den skotske whiskyregion, der kan bryste sig af flest destillerier.
Den typiske profil på Glen Moray er flødekaramel, græs, æbler og noter af blomster og egetræ.
Aftapningen fra Antique Lions of Spirits er 28 år gammel, og der eksisterer kun 216 eksemplarer! Foruden at være et pragtfuldt glas gammel whisky, er den ligeledes et studie i ekstravagant design. Håndværk, kunst og velsmag går op i en højere enhed, og her er tale om kvalitet fra inderst til yderst.
Se Antique Lions of Spirits hjemmeside HER - og en video fra Speyside regionen HER
- Område og Producent
Antique Lions of Spirits er et relativt nyt samarbejde imellem tre erfarne whiskyentusiaster med mange år i branchen, og er desuden en hyldest til den legendariske italienske aftapper Moon Import.
Max Righi, manden bag Silver Seal Whisky Company, Diego Sandrin fra Lions Whisky, hvis butik og private samling bedst kan beskrives som et whiskymuseum, samt Jens Drewitz, der står bag den tyske aftapper Sansibar, har indgået et samarbejde som er døbt Antique Lions of Spirits. Deres første serie af enkeltfadsaftapninger er netop kommet på markedet, og er en hyldest til en række legendariske flasker ved navn ”Birds”, der blev aftappet i 1988 af italienske Moon Import.
Moon Import tappede gudeskøn whisky før resten af verden fik øjnene op for single malt, og befandt sig i samme liga som landsmændene fra Samaroli og Sestante. ”Birds”-serien var en genistreg idet den kombinerede smukt og originalt design med whisky af absolut højeste karat, og det er med samme indfaldsvinkel, at de tre herrer fra Antique Lions of Spirits lancerer deres første serie. Aftapningerne – der foruden én, alle er fra 1988, hvor Moon Import udgav ”Birds” – havde verdenspremiere ved Glasgow’s Whisky Festival 2017 i januar, og var et af de større tilløbsstykker. Mange af flaskerne blev solgt på selve premieredagen, så det er med stor glæde og stolthed, at det er lykkedes at få nogle få flasker qua vores gode samarbejde med Silver Seal Whisky Company. Vi byder det nye samarbejde med Antique Lions of Spirits velkommen, og glæder os over at kunne introducere disse vidundere til det danske marked.