- Beskrivelse
Bodega Sarmentero fik vi ind, som en fast del af vores sortiment i juli 2020 og det er vi super glade for. Det var lidt af et tilfælde, at det blev sådan. Jeg var i efteråret 2018 på besøg i Ribeira del Duero, sammen med gode kammerater og vinnydere og på den sidste dag, på vej til hotellet, kom vi forbi en ganske lille vingård. Her var lukket, men alligevel ringede vi på og døren blev åbent af en ung kvinde, som viste sig at være datteren i huset, men samtidig også hende der styrede den. Maria Lopez viste stor gæstfrihed og vi så hele den lille vingård, som kun laver 30.000 flasker om året og er en af de 5 mindste gårde i distriktet.
Tiden var kommet til at smage deres vine og her blev vi overrumplet af en helt anden Ribeira smag end vi havde smagt dagene før. Mere elegante vine, men knap så megen ekstraktion og med en helt klar rød tråd igennem hele deres range af vine. Maria's mor Amparo er 4 generation winemaker og der er ingen tvivl om at hun efterstræber elegance og feminin tilgang i hendes vine.
Her har vi deres "entry level" vin THANOS, som er helt uden fadlagring. Her får du Temperanillo druens uforfalskede identitet uden forstyrrende fadelementer, men kun den rene frugt. Det er skønt også, at få Temperanillo, hvor man kan nyde de friske bærtoner og samtidig kan man spise mad hertil, som hvis det var en fadlagret vin, ville være svære at nyde hertil. Tapas retter, charcutteri, pizza, grillede grøntsager, fisk, pasta og mange mange andre retter, hvor den fadlagrede rødvin kommer til kort.
Se vingårdens hjemmeside HER - Se også en video hvor jeg smager Thanos HER
Nyeste video om vinen HER
- Hvad anmelderne siger
Houlberg er DK bedste vinblogger. Han skrive rom vinen:
Thanos fra huset Bodega Sarmentero er nemlig lavet helt uden brug af egefade … altså ren Tempranillo på ren stål. I næsen er vinen virkelig anderledes, masser af blomster, ingen fadnoter, men i stedet meget frisk, men også lidt speciel. Det er dog en vin, som vinder på en, når man lige får vendt sig til den. Der er lidt tørre vaskeklude, men endda lidt vild beaujolaisagtig i stilen, landlig og en smule bondsk. Vinen smager faktisk også lidt blomsteragtig med en bondsk og lidt kantet frugt, brombær, hindbær og klart lettere i stilen end området generelt. Vinen skal bruge lidt tid til at lokke aromaerne frem, men det klæder den sgu og den vinder lidt med tid i glasset
Aromaer af modne ferskener og krydret røde kirsebær fører til en gane, der har en glat, kødfuld række modne blomme og ferskensmag. Meget lys frugt og masser af eg, men alle løst pænt på ganen. Drik nu til 2025 og derover. ” - James Suckling (august 2018)
- GULD - Catavinum verden vin og spiritus konkurrence, Spanien
- 90 POINTS - Decanter World Wine Awards
- Område og Producent
Sarmentero ligger i den lille by Quintanilla de Arriba, i det fornemme vindistrikt Ribeira del Duero i baggården af et gammelt Castilliansk hus, nær bredden af Douro-floden. Ejendommen blev erhvervet i 1942 og var tidligere et af byens tre møllehuse. Senere blev det brugt til produktion af fliser og dyrehold, hvede og byg kombineret med vinfremstilling.
Generationer af vinproducenter gav familien viden og disciplin, kærlighed og lidenskab til vinen. Amparo Repiso, der var den fjerde generation af vinproducenter, besluttede at gå et skridt videre og starte sin egen vingård i 2004. Det startede med bogstaveligt talt en 225-liters vin tønde, som viste sig at være så god. at mange gav vinen ros og gode ord med på vejen og det opmuntrede hende til at fortsætte med at fremstille vin og gradvist øge produktionen indtil i dag.
De første år med vinproduktionen foregik i de små gamle og hyggelige rum, men på trods af ønsket om at bevare den oprindelige bygning renoverede man i 2013 fuldstændig vingården og opførte en ny bygning, som, selvom den er mere moderne, fortsætter med at dyrke den sjæl og lidenskab, som deres forfædre lærte dem.
Sarmenteros vinmarker er opført på jord med ler-kalksten, et kendetegn, der giver gode næringsstoffer og vand, hvilket er vigtigt for en optimal udvikling af vinstokkene.
Sarmentero har forpligtet sig til bæredygtig dyrkning og understøtter de mest fordelagtige teknikker for miljøet. Deres land-, vejr- og vinfremstillingsteknikker afspejles i sjælen af deres vin og skaber et naturprodukt af høj kvalitet.
Sarmentero har to egne vinmarker, begge udelukkende med Tempranillo druer og derudover har de rådighed over et par hektar i nabodistriktet Rueda, hvar der udelukkende dyrkes hvide Verdejo druer
Pago de Oyales: plantage fra 1996, 5 ha, halvvejs mellem Quintanilla de Arriba og Peñafiel.
Peñuelas : plantage fra 2002, 2 ha, kun 500 m fra vingården.