3,8 vivino

Rive - Il Cascinone- Barbera d’Asti Superiore DOCG

175,00 kr
  • Køb 3 for 149 pr. fl. og spar 15%

 

"Le Superiore"

Vi smagte denne Barbera i sommeren 2019 og blev forført af den kompleksitet, fylde og fine struktur vinen har. Vi har smagt talrige Barbera og har ikke altid været imponeret. Vi kan også nu se, at kunderne mere og mere drikker denne piemontiske vin, som ligger i et helt andet prisleje end brødrene Barolo og Barbaresco.

TypeRødvin
Indhold i CL75
DyrkningsmetodeAlmindelig
LandItaliensk
OmrådePiemonte
FyldeBlød og Rund, Frugtig, Fyldig, Tør
DruerBarbera
God TilGrillede retter, Pasta, pizza og risotto
År2016
Alkohol14,5 %
Vivino3,8
Duft

Modne blommer, surkirsebær med hints af krydderier.

Smag

På ganen moden, generøs og robust med en rig smag med frugtagtig dufte af blomme og sort kirsebær

Beskrivelse

Barbera d’Asti Sup. Rive kommer fra marker omkring ejendommen Il Cascinone og fremstilles af druer fra planter der er ca. 70 år gamle. Asti regnes af mange for det potentielt bedste område for druen og Barbera d’Asti blev DOCG i 2008. Det skyldes ikke blot vinenes udtryk, og det forhold at de har en lidt mere udtalt tanninstruktur, men måske særlig også at Barbera her plantes på de bedste og mest favoriserede positioner, hvor disse i Barolo og Barbaresco er forbeholdt Nebbiolo. De gamle planter giver Rive en dyb og fascinerende varietalkarakter og det er et klassisk eksempel på en velstruktureret Barbera d’Asti af høj klasse.

Gæret ved 25-30° C på temperaturkontrollerede ståltanke. Vinen lagres dernæst på 67% nye franske barriques i 18 måneder og lagres dernæst 6 måneder på flaske før frigivelse.

Se vingårdens hjemmeside HER og en lille video med en kollegas bedømmelse HER

Hvad anmelderne siger
Blandt top 5% af alle vine i verden
Område og Producent

Navnet Araldica Vini Piemontesi dækker over et af Piemontes største vinhuse. Det samler 3 kooperativer med ca. 300 medlemmer og råder over ca. 900 ha jord til vinproduktion. Årsproduktionen er i omegnen af 25 mio flasker.. Vinmarkerne er fordelt på mere end 25 småkommuner i Alto Monferrato, hovedområdet for druerne Barbera, Cortese og Moscato.

Araldica Vini er dog ikke kun synonymt med kvantitet. Det er en klart defineret vision at producere gode vine til priser og i mængder, der gør dem tilgængelige for den almindelige forbruger. For at sikre at kvaliteten holder trit med kvantiteten har man udarbejdet bonussystemer, der ansporer det enkelte medlem til allerede i marken at fokusere på druekvaliteten. Samtidig har man hele tre ønologer ansat til at styre produktionen. Der er et fuldt moderne produktionsanlæg.

Alasia er et navn, der fremkalder Monferratos historie og den kærlighed, som Araldica vini Piemontesi har for de piemontiske bakker, historie og legende. Den eneste datter af kejser Ottone I, den smukke Alasia blev forelsket i Aleramo, en ridder af ekstraordinære evner, men så fattig, at de ikke kunne gifte sig. De to flygtede til Italien og legenden siger, at de tog tilflugt lige mellem Asti og Acqui Terme, på grænserne af Castel Boglione, hvor resterne af den såkaldte Ca 'd'Alasia stadig er synlige. Efter forskellige omskifteligheder og eventyr gav Ottone de to tilladelse og gav Aleramo så meget jord som han havde kunnet dække på tre dage. Aleramo, der kendte disse lande perfekt, rejste langt og bredt bakkerne nord og syd for Tanaro, nu mellem provinserne Asti og Alessandria: Monferrato blev født,

Il Cascinone
Med købet af ejendommen Il Cascinone i 1999 har vinfirmaet Araldica hvad angår kvalitet bevæget sig endnu et par trin højere. I dag består ejendommen af 102 hektar, af hvilke 70 er udlagt til vinproduktion. Druerne er håndplukkede og stilen er moderne med masser af moden og sødmefuld frugt samt tydelige men elegante noter fra fadlagring.

På trods af et relativt beskedent prisniveau har flere af vinene fra Il Cascinone modtaget meget flotte anmeldelser af både den italienske og den internationale vinpresse. Ud over de klassiske piemontesiske druer som Nebbiolo, Barbera og Cortese bliver der også produceret vine på på Pinot Nero (Pinot Noir), Chardonnay og Sauvignon Blanc.

Blandt Il Cascinones vine skiller “Rive” – en Barbara d’Asti Superiore – sig ud. Mørk og tæt og på et niveau, hvor den kan konkurrere med de små vinproducenters enkeltmarks-barberaer. Det er vel og mærke til en pris væsentligt under konkurrenternes.