Eric Artiguelongue - Clos des Saveurs, Armagnac 1900

35.000,00 kr

 

" Le premier Arm"

Armagnac er den nye mode. Dejlige brandy'er med mere frugt og blødhed end Cognac. Begge distrikter findes i det sydvestlige Frankrig. Begge distilleres på hvidvinsdruer (folle blanche, ugni blanc og colombard) og lagres på egetræsfade armagnac på den lokale sorte eg, monlezun. Den afgørende forskel er, at armagnac destilleres en gang, og cognac to. Det betyder et lidt mere frugtigt udtryk i Armagnac og lidt mere finesse og elegance.

TypeArmagnac
Indhold i CL70
LandFransk
OmrådeArmagnac
FyldeBlød og Rund, Fadpræget, Fyldig
År1900
Alkohol40 %
Beskrivelse

Hvad er forskellen på Cognac og Armagnac? Begge er franske brandyer destilleret af hvidvin. Men hvor Cognac i stigende grad er storproduktion og internationalt kendte brands, er Armagnac båret af gascognsk tradition og håndværk.

Produktionen i Armagnac er 15 gange mindre end i Cognac. Mens cognac fortrinsvis produceres af store destillerier, der eksporterer hovedparten, produceres armagnac af små destillerier med druer fra små vingårde. Det resulterer i en markant større smagsmæssig variation mærkbart i de tre områder fra det elegante til det mere aromatiske: Bas-A., Haut-A. og Tenarèze. Kun omkring halvdelen af al armagnac eksporteres.
Allerede i 1400-tallet – 250 år før Cognac – begyndte man at destillere vin i Gascogne.
De første gange med stor sandsynlighed i parfumekar, som maurerne havde bragt med sig fra Østen.
Kendere er ikke i tvivl – Armagnac er ”den rigtige” franske brandy og i de dybe kældre i området kan man finde ældgamle fade destilleret for menneskealdre siden – et katalog over et Frankrig, der for længst er forsvundet.
Hele 10 druetyper er godkendt til Armagnac fremstilling, men som i Cognac distriktet er det primært druerne, Ugni Blanc, Colombard og Folle Blance.

Se vingårdens hjemmeside HER - se en video fra Armagnac HER

OBS: Vi kan skaffe Amagnac fra næsten alle årgange fra 1900 og frem til idag. Kontakt os venligst med dine ønsker eller spørgsmål.

Område og Producent

I ærkegascognske Arblade-le-Haut har Eric Artiguelongue hjemme. Han har mere end 20 års erfaring som kældermester hos en af de største producenter i Armagnac, men i dag er familieforetagendet Clos des Saveurs hans førsteprioritet. Eric overvåger her et helt exceptionelt skatkammer af fade med ravfarvet Armagnac – nogle helt tilbage til 1875! Hans erklærede mission er at gøre disse gamle årgange tilgængelige (omend i diminutive partier) og han aftapper ikke en årgang medmindre den er minimum 20 år gammel! Da disse gamle sager naturligvis er klenodier i stærkt begrænset mængde, laver Eric heldigvis også tre formidable blends, der alle er absolut toneangivende for , hvordan rigtig armagnac skal smage.