4,2 vivino

"CIMA" - BARBERA DEL MONFERRATO DOCG - SUPERIORE - 6 FL. I ORIGINAL TRÆKASSE

2.995,00 kr

 

"Barbera Ultimo"

Barbera vine fra Barbera og på druen Barbera kan høre til denne vinverdens store overraskelser. Desværre er disse mere kendte i supermarkederne og som mere simple produkter uden intensitet og nobel styrke. Denne vin er noget af det ypperste fra området, men vi har altid meget få af disse kostbare flasker.

TypeRødvin
Indhold i CL75
LandItaliensk
OmrådePiemonte
DruerBarbera
God TilGrillede retter, Rødt Kød
År2012
Alkohol14,5 %
Vivino4,2
Duft

Smuk koncentreret rubinrød med klare granatreflektioner. Næsten uigennemtrængelig. Næsen er et koncentrat af frugt og røde blomster. Blackberry-marmelade, lakrids og ristede kaffenoter

Smag

Balsamiske antydninger af mynte og eukalyptus. Mesterlig balance med perfekt afrundet tanniner og en lang, velsmagende finish.

Beskrivelse

Spontan gæring til denne 100% Barbera, "Cima" forbløffer os med dens friskhed og velproportionerede tanniner. Vin til fans af de mest uigennemtrængelige røde. Den hviler 24 måneder i franske eg-tonneaux, hvor den raffineres for at opnå perfektion.

OBS: Kun køb af 6 fl. hvor tilhørende original trækasse medfølger

Se vingårdens hjemmeside HER

Område og Producent

Ejendommen er grundlagt i 1897 af Bartolomeo Accornero (f. 1839) og hustruen Giuseppina Lasagna som købte Cascina Ca’ Cima i kommunen Vignale Monferrato, der er smukt beliggende i Monferrato, ca. 70 km nordøst for Barolo. Monferrato omfatter groft sagt provinserne Alessandria og Asti og området blev i 2014 inkluderet på UNESCOS Verdensarvsliste. Cascina Ca’ Cima fungerer stadig som familiens hovedsæde og den fysiske ejendom er omgivet af 25 ha med bølgende vinmarker, og der fremstilles årligt ca. 100.000 flasker. Fokus er på klassiske druer for Monferrato, og især porteføljen af Barbera del Monferrato er almindeligt anerkendt som den vel nok bedste for området, og familien er desuden kendt for at frembringe eminent Grignolino del Monferrato Casalese, som næppe heller fås bedre end her, og Accornero dyrker også Malvasia di Casorzo, og nogle få andre sorter.

Grignolino er en særegen sort, der lokalt har vundet i popularitet; den er fordringsfuld og vil gerne plantes på Nebbiolo-positioner, hvorfor den ikke ses så ofte i Langhe, og den giver en lys rødvin af relativ lethed med både syre og tannin og kræver således en præcis vinifikation, men da fremviser den også en forunderlig lokalkarakter og er et skønt alternativ, hvis man ikke ønsker at drikke en tungere vin. Hos Accornero får Grignolino lov til at spille første-violin og planterne står på favoriserede positioner: Grignolino del Monferrato Casalese Bricco del Bosco er en enkeltmarks-vin, der viser den klassiske side af sorten, og det er en relativt lys rødvin, fuld af karakterfuld velduft og med et let tannisk bid, og den vidner om, hvorfor denne sort igen er ved at blive fashionabel, for den er en nydelse at drikke, også i gastronomiske sammenhænge. Husets stolthed Grignolino del Monferrato Casalese Bricco del Bosco Vigne Vecchie er dybere og rigere, og fremstilles kompromisløst, med lang macerationstid og 30 måneders lagring på delvist nye tonneaux, og med ca. 3000 flasker årligt er det en sjælden, lagringsværdig og anmelderrost vin med entusiastiske følgere.

Vi hjemtager 4 stærkt territorio-tro, velstrukturerede vine på Barbera, der byder på en fascinerende variation i udtryk og de nævnes her i en foreslået smagerækkefølge: Piemonte Barbera Campomoro er forfriskende og med en livlig frugtighed; Barbera del Monferrato Giulin er mere stofrig og fremviser druens saftige, primærfrugtige side med inviterende kirsebær-fragrans, mens den tonneaux-lagrede Barbera del Monferrato Superiore Bricco Battista har større smagsfylde, struktur og sammensathed; Barbera del Monferrato Superiore Cima Riserva della Casa frembringes på tonneaux og barriques og har en majestætisk storladenhed og elegance og det er vel nok den ypperste fortolkning af druen fra Accornero, der blander sig i selskabet med Piemontes bedste og som vi har i sortimentet. Derudover er der en let, rød perlende dessertvin kaldet Brigantino på Malvasia di Casorzo, som er meget inviterende. Accornero forstår sig selv som en producent af klassiske, traditionsbårne lokale vine, der fremstilles med moderne udstyr og indsigt og aktuelt er det Ermanno Accornero, der leder gården og er den ansvarlige winemaker og han er fjerde generation her.