Chateau Alstrup - Samsø - Danmark - Solaris

139,50 kr

 

"Øtrolig"

11 Samsinger er gået sammen i et lille vinsyndikat og da vi første gang smagte deres hvidvin var vi solgte. Vi havde ikke forventet det store, men de kan søreme lave vin og vi har ikke været sene til, at sige ja, til at sælge deres vin. Vi synes heller ikke du skal være sen til at købe den.

TypeHvidvin
Indhold i CL75
DyrkningsmetodeAlmindelig
LandDansk
FyldeFrisk, Frugtig, Kraftig, Tør
DruerSolaris
God TilFisk, Lyst Kød, Pasta, pizza og risotto, Salat, Skaldyr
År2018
Alkohol12,5 %
Duft

Duften er bemærkelsesvis og utrolig når man tager i betragtning hvor vi er i vinverdenen. En duft af hyldeblomst og citrus

Smag

En dejlig mineralsk og frisk smag. man er ikke i tvivl om at dette er en vellavet vin

Eftersmag

Det er bare godt det her

Beskrivelse

Fra det fantastiske vinår 2018 har vi smagt denne dejlige hvidvin på Solaris druen. En drue der begår sig godt i det nordlige klima, som vi trods alt har. Den har en evne til at suge sukker til sig fra solens stråler. Det giver en ganske kraftig og tør hvidvin på hele 12 %. Vinen er fra række 1 til 4 på den vinmark som syndikatet har rådighed over.

Se deres Facebook side her

Område og Producent

Fra den seriøse vinblogger Houlberg har vi lånt disse ord.

Samsø Vin Syndikat er et interessentskab grundlagt i oktober 2009 af 11 initiativrige, ældre, fastboende samsinger i alderen 62-79 år og alle med interesse for vin.

De havde gennem lang tid drøftet etablering af en vingård på øen, både for selv af lave vin, men samtidig med et ønske om at markedsføre Samsø som en dynamisk og initiativrig ø … lidt udover det sædvanlige.

Ideen til projektet udsprang egentligt af øens vinklub, som de alle var medlem af. De tog derfor på studietur til Alsace og vendte hjem med tilstrækkelig mod til at etablere Samsø Vin Syndikat.

I 2010 tilplantet Samsø Vin Syndikat I/S er areal med 1.525 vinstokke i Alstrup lidt øst for Toftebjerg, sådan omkring midt på Samsø ved den sydlige ende af Stavns Fjord. Det skulle blive til en kommerciel produktion af både rødvin og hvidvin på omkring en langtidslejet 1 hektar stor marker.

De tilplantede jorden med de grønne druer Solaris, Orion, Gewurztraminer og Johanitter samt de røde sorter Rondo, Bolero, Leon Millot og Cabernet Cortis. I 2018 har de glade samsinger plantet yderligere 375 vinstokke for at afprøve nye sorter.

Det tilhørende vineri er beliggende i umiddelbar nærhed af vinmarken, hvilket er optimalt for transport af druerne efter høsten … for der høstes samlet set en betydelig mængde, som giver 3-4.000 flasker vin hvert år.

Helt beskedent har de – som jeg lige forstår det – kaldt deres vineri for Château Alstrup … selvom det måske er en kende mere ydmygt end normale vinslotte, men det er jo initiativet, som tæller. Slottet er nemlig en sort skurvogn.

Leveringen af vinen foregår i Hardys lille bil. Hardy har taget morgenfærgen med den fyldte bil og kørt helt til Wineboutique. Hardy kunne ikke have alle vinene, men så tager han bare den samme tur i næste uge.