4,3 vivino

Andersen Winery - Bersærk - Ingrid Marie - 2016

305,00 kr

 

"Crazy Mads"

I Knebel, ikke langt fra Mols Bjerge, laver 3 guttere frugtvine i absolut højeste kvalitet. Inspireret af "Det Nordiske" har de forsøgt og i høj grad lykkedes med at få det helt unikke, der er ved dansk frugt, ind i en Champagneflaske. Det er vine som vil bjergtage dig og du vil elske hver gang du skal til at åbne en flaske fra Andersen Winery.

Champagnemetoden er udviklet og forfinet siden starten af 1700-tallet. Men én ting er metode, en anden er ingrediens. Hos Andersen Winery bruges det, der giver mest mening. Danske frugter og bær har nemlig en perfekt syreprofil, når det kommer til mousserende vine. Derfor bruger man selvfølgelig de æbler, stikkelsbær, solbær og jordbær, der findes lige udenfor døren til at fremstille mousserende vine i verdensklasse!

Ved at kombinere den traditionelle metode med de fineste danskproducerede råvarer skabes der innovative produkter, som forener det bedste af det bedste.

 

TypeMousserende
Indhold i CL75
DyrkningsmetodeAlmindelig
LandDansk
FyldeBlød og Rund, Frugtig, Fyldig, Halv Tør
God TilAperitif, Bløde Oste, Fed Fisk, Frugt, Skaldyr
År2016
Alkohol11 %
Vivino4,3
Duft

Duft af modne frugter, med en anelse brødduft, som man aner, når man nyder disse lagrede Mousserende vine.

Smag

Smag af modne frugter, som bare eksplodere i sanseindtryk. Et håndværks produkt

Eftersmag

Kæmpe lang. Du bliver ved med at tygge på vinen

Beskrivelse

Før frugten bliver udvalgt til Andersens vin, testes den indgående for for syre, sødme, aroma og bitterstoffer. Derefter håndsorteres frugten og den presses og gæres. Til de fleste af deres vintyper placeres flaskerne med de nye vine i kældre i mange måneder. De sidste 21 dage hånddrejes flaskerne, nøjagtig som i Champagne, så de til sidst står i oprejst position i såkaldte pupitre. Herefter degorgeres vinen, hvor den midlertidig prop skydes af med tilhørende bundfald. Til sidst tilsættes den dosage som bestemmer sødmegraden.

Mads Andersen fra Andersen Winery prøver hele tiden at eksperimentere med nye bær, æbler og andre frugter. Her er det hans Ingrid Marie, som han har lagret og modnet i 30 måneder før han giver dig mulighed for at smage og købe den.

For mig fremstår den halvtør og meget vinøs, næsten Chardonnayagtig. Modne frugter i duft og smag.

Hvad anmelderne siger
Blandt top 6% af alle vine i verden (N.V. Årgang)
Område og Producent

Andersen Winery er et dansk vineri, som er beliggende i det fantastiske landskab ved Mols Bjerge. Her fremstilles der mousserende frugtvine i absolut verdensklasse. Vinmageren udvælger det bedste indenfor danske frugter, druer og bær og gør dem til en unik smagsoplevelse. Andersen Winery har adresse i den lille landsby Vrinners- Bag Andersen Winery står vinmager Mads Groom Andersen, madspecialist Frantz Maurice Scott Lundby og iværksætter Morten Rinder Stengaard. Sammen formår vi at få alle nuancer i spil. Sanserne skal vækkes. Det samme skal nysgerrigheden.

En vigtig del af deres mission er nemlig at inspirere til, hvordan deres mousserende vine kan spille sammen med mad. Typisk serveres champagne før selve måltidet – som noget, der åbner op for sanserne og gør smagsløgene klar. Deres mousserende vine kan serveres som aperitif på præcis samme måde som champagne. Men man fokuserer også på at skabe mousserende vine, som egner sig særdeles godt til mad på højeste niveau.

I vineriet huserer vinmager Mads Groom Andersen fra Lerbjerg ved Hadsten og hans to kompagnoner med store tanke, der alt i alt kan rumme 20.000 liter vin under gæring. Og det med håndarbejde skal i den grad tages bogstaveligt. "Hver eneste flaske vin, der ryger ud herfra, har jeg haft i hånden mindst 70 gange. Hver eneste flaske skal nemlig vendes og drejes i forbindelse med gæring nummer to, der finder sted mens vinen er på flaske. Ellers finder gæringen ikke sted på den helt rigtige måde", fortæller Mads Groom Andersen, der nok er bedst kendt i Favrskov som folkeskolelærer.

Derfor ligger priser på de fine mousserende vine fra Vrinners da også med en udsalgspris mellem 200 og 300 kroner. "Det er nogenlunde den samme pris som for en billig flaske champagne, der jo har været gennem det samme stykke håndarbejde". En vigtig del af de herres mission er, at inspirere dig, til hvordan deres mousserende vine kan spille sammen med mad. Det er lykkedes og i dag findes deres vine i kendte restauranter som, Henne Kirkeby Kro, Kong Hans og Geranium. Derudover får vinene konstant høje anmeldelser og mange priser.