3,9 vivino

"10" - Svoltacarrozze - Toscana IGT - NATURVIN

139,00 kr
  • Køb 6 for 99.00 pr. fl. og spar 29%

'

"Natur i flaske"

KÆMPE SUCCESEN ER TILBAGE.

Efter at have solgt 5000 fl. 2004, 2007, 2009 er vi nu klar til at tilbyde 2010 årgangen til dig. Årgangen er en af de bedste i Toscana overhovedet.

Isotta og Guilio Meonis svimlende smukke vin fra udkanten af Montalcino. Lavet på præcis den måde, som man har gjort i århundreder. Sangiovese Grosso, lidt Cabernet og lang tids lagring i slovensk eg. Naturvin næsten uden svovl og økologisk dyrket.

Indhold i CL75
TypeRødvin
DyrkningsmetodeNaturvin
LandItaliensk
OmrådeToscana
FyldeFadpræget, Fyldig, Halv Tør
God TilBløde Oste, Pasta, pizza og risotto, Rødt Kød
DruerCabernet Sauvignon, Sangiovese
År2010
Alkohol13 %
Vivino3,9
424 stk. På lager
tabs-icon1 Duft

Vinen fremtræder lidt mere animalsk end de andre årgange vi har haft og har stadig en del ungdom i sig

tabs-icon2 Smag

Tæt vævet, aromatisk, kultiveret og elegant med masser af solbær, mørke kirsebær, mynte, viol, cedertræ, tobak, trøfler og kaffe. Vinen er endnu et bevis på det store potentiale i Toscana.

Beskrivelse

Resultatet er, at i dag laver Isotta og Giulio toscansk naturvin fra otte hektar vinmarker ikke langt fra Montalcino, alle placeret i højden og med pliocæn-undergrund.
Der manipuleres ikke en tøddel, så vinene fremstår elegante, burgundiske og alligevel rige og fyldige med et væld af nuancer fra Sangioveses klassiske duftpalet af jord, kirsebær, campari, rust og salvie.
Det her er den ægte Sangiovese – toscansk personlighed med aner tusind år tilbage i tiden! Vinen er håndhøstet over i små kurve i midten af oktober og gæret på slovenske træfade. Derefter er vinen blevet yderligere modnet på andre slovenske træfade i over 4 år og lagret på flaske i flere år, før vinen kommer til salg
Vinen her er en potent herre med en sur/sød start, der tørre ud til varm og dejlig koncentreret eftersmag.
- Der kan være forskel fra flaske til flaske, da det er naturvin og derfor kan vi heller ikke modtage reklamationer på disse specielle vine.
Vinen udvikler sig over de næste par timer, mens du drikker den og vi tror det er vin som du aldrig har smagt før
OBS: Der kan forekomme bundfald i flasken.

Se hvad Danmarks bedste vinblogger skriver om 2010 årgangen HER

 

Hvad anmelderne siger
most_user_rated
Populær blandt Vivino brugere. Mere end 400 bedømmelser
top_ranked
Blandt top 5% af alle vine i verden (N.V. Årgang)
 
Houlbergs Vinblog (en af de bedste vin bloggere herhjemme - https://houlberg.it/
 

Sidst jeg smagte denne Toscana Rosso IGT fra Svoltacarrozze i årgang 2009 tog den virkelig røven, bagdelen, bagperronen og agterpartiet på jeres ellers altid sobre vinblogger. Nu har jeg smagt vinen i årgang 2010 og er stadig forelsket.

Svoltacarrozze ligger lige nord for byen Vescovado i Toscana … omkring 15 kilometer nordvest for Montalcino og er grundlagt i 2001 af Sebastiana Meoni med hjælp fra hendes far … vinmageren Giulio Meoni og i starten også vinmageren Nando Benassi.

Sebastiana Meoni har samlet alene 8 hektar med vinstokke plantet tilbage i 1998, som dyrkes fuldstændig økologisk, selvom huset ikke er certificeret … det er simpelthen for omstændeligt og dyrt.

Hun laver alene én vin, nemlig denne Toscana Rosso IGT, som hun årligt laver 6.000 flasker af. Den er lavet på 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon, som er lavet klassisk som i helt gamle dage uden de mindste tilsætninger. Efter endt fermentering er vinen så lagret 4 år på store slavonske fade og aftappet uden filtrering og næsten uden brug af svovl.

Igen er det en svedig, landlig og animalsk øko-røv med surkål, bio bio prut, en behåret pels og samtidig med lys, syrlig frugt, hvor man både fornemmer kirsebær fra Sangiovese druerne og solbær fra Cabernet Sauvignon druerne samt lidt kogte rabarber, blomstersæbe, syrlige drops, brunkul og lidt Jura-gener. Lige nedenunder første lag er der atter en mineralsk syre samt svagt lidt vanilje og kanel. 2010’eren er måske knap så landlig som 2009’eren, men det bobler, syder og Houlberg elsker elsker elsker det.

Der er måske nogle, som vil sige, at vinen er en kende for vandet … og det er da også rigtigt, at den løber ret nemt gennem drænrør, hals og svælg, men det skyldes mest en fabelagtig lethed og ubekymret burgundisk feminin side. Der er fine og tørre tanniner, et krisp bid, spændstighed og igen masser af mellemrøde bær, hindbær, jordbær, rabarber og ribs, hvorfor en sammenligning med noget fra Jura fortsat rumsterer i mit hoved.

Det kan måske også godt være, at vinen vil dele vandene … og at nogle vil finde næsen for nørdet og way-out.  Men jeg bliver fjantet, kåd og fjollet som en teenager … og igen forbløffes jeg over, at vinen er 10 år og over prisen, der gør denne lille frække charmetrold til et sandt røverkøb. Jeg er umådelig fascineret af Svoltacarrozzes 2010 Toscana Rosso, som får 6 glade gadedrengehop. Jeg hopper endnu.

Vinanmeldelse 6/7  thumbthumbthumbthumbthumbthumb
Område og Producent

Vinmageren fra én af verdens fornemmeste vinhuse, Soldera i Montalcino, Nando Benassi, har et sideprojekt i udkanten af Brunello-byen Montalcino: Sammen med Giulio Meoni har han taget initiativ til et projekt, som drejer sig om at give så rent og lutret et billede af de toscanske bakkedrags potentiale som muligt ved udelukkende at dyrke økologisk, ikke tilsætte svovl eller andre kemier til vinen samt kun at lagre på store slovenske træfade, så vinens renhed ikke sløres af træsmag.